En 20-årig mand fra Nykøbing Sjælland blev onsdag aften anholdt i Roskilde efter en hændelse på Jernbanegade. Politiet blev tilkaldt kl. 21.43, da manden kastede en tom øldåse mod døren til en bar. Under politiets ankomst eskalerede situationen, og manden slog en politiansat i ansigtet.
Den unge mand blev derefter frihedsberøvet og taget med til politistationen. Han er nu sigtet efter ordensbekendtgørelsen samt for vold og fornærmelig tiltale mod politiet.