Ældre kvinde fra Nykøbing Sjælland udsat for svindel

dato

Politiet har modtaget flere anmeldelser om ældre, der er blevet udsat for svindel. En 88-årig kvinde fra Nykøbing Sjælland blev kontaktet telefonisk af en mand, der udgav sig for at være fra hendes bank. Manden oplyste, at der var blevet trukket et uforklarligt beløb fra hendes dankort, og at han ville komme forbi for at hente kortet.

Kort tid efter dukkede en mand op ved kvindens bopæl, hvor han fik udleveret kortet. Kvinden kontaktede hurtigt sin bank for at få kortet spærret. Heldigvis nåede svindlerne tilsyneladende ikke at hæve penge fra kortet.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi