Ældre mand i Nykøbing Sjælland udsat for bedrageri

dato

En 91-årig mand fra Nykøbing Sjælland blev onsdag eftermiddag udsat for bedrageri. Manden blev ringet op af en person, der udgav sig for at være fra hans bank. Under samtalen blev den ældre mand overtalt til at udlevere sit dankort.

Kort efter opkaldet dukkede en person op på mandens adresse for at hente kortet. Personen beskrives som værende mellem 40 og 45 år, meget høj, talende dansk og iført tøj med to brede røde, lodrette striber på brystet.

Der blev efterfølgende hævet 2000 kroner fra mandens konto ved hjælp af det udleverede kort.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi