Klokken 14.40 rykkede politi og brandvæsen ud til en adresse i Nykøbing Sjælland, Odsherred, hvor der var blevet sat ild til noget byggeaffald på en mark. Ilden havde spredt sig til et naturhegn, og cirka 100 meter af hegnet var brændt af langs vejen.
Det blev vurderet, at ilden kunne have spredt sig yderligere til andre marker og ejendomme i området. En 76-årig mand, der befandt sig på stedet, blev sigtet efter beredskabsloven for uforsigtighed med ild.