Klokken 17.02 indtraf der en trafikulykke, hvor en bus fra et busstoppested ved Nykøbing Sjælland Station ramte et vejskilt og efterfølgende en parkeret bil.
Bussen fortsatte sin rute, men ejeren af den ramte bil besluttede at følge efter. Hun formåede først at stoppe bussen, men chaufføren valgte kort tid efter at fortsætte sin kørsel.
En passager i bussen lykkedes dog med at holde chaufføren tilbage i Højby længe nok til, at en patrulje nåede frem.
Der er mistanke om, at buschaufføren - en 59-årig mand - var under påvirkning af narkotiske stoffer, og han blev derfor taget med for at få taget en blodprøve og blev sigtet for at køre bus i påvirket tilstand.