Døgnrapporten i Nykøbing Sj: mandag den 3. januar

Profilbillede

Nykøbing Sj er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Nytårets anmeldelser vedrørende:


Indbrud i virksomhed/forretninger:

Lunikvej, Greve

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Regstrupparken, Regstrup
Læderstræde, Roskilde
Rødkildebanken, Højby, Lejre
Sorøvej, Ugerløse (forsøg)
Vestre Kirkevej, Himmelev, Roskilde
Brydeholm, Greve
Stolpeager, Greve
Ledagervej, Roskilde
Hovedgaden, Ugerløse
Kærager, Greve
Lønbjergtoften, Vindinge, Roskilde
Skovlyst, Himmelev, Roskilde
Rytterbakken, Greve
Ringstedvej, Kvanløse, Holbæk
Ny Hagestedvej, Ny Hagested, Gislinge
Friggsvej, Køge (forsøg)
Sjællandsgade, Ringsted
Grenås Have, Nykøbing Sj.
Hedeboparken, Roskilde

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Svanelunden, Veddinge, Fårevejle St.
Østre Ågårdsvej, Bjerge Sydstrand, Store-Fuglede

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Præstemarken, Svallerup, Kalundborg


Tyveri fra køretøjer:

Granlunden, Bjæverskov
Ringstedvej, Roskilde
Industrisvinget, Tune
Strandgade, Roskilde
Havnevej, Roskilde (2 anmeldelser)
Yrsavej, Roskilde
Roarsvej, Roskilde
Nørretorv, Ringsted

 

Torsdag – fredag:

Mand mistænkt for indbrud i flere biler mv. – Roskilde

Kl. 06.53 fik politiet en henvendelse fra en årvågen kvinde, der havde bemærket en fremmed mand stige ud af deres bil, der havde holdt på Strandgade, Roskilde. Den fremmede mand var iført en jakke, som havde ligget i bilen. Kvindens ægtefælle havde kort efter fået kontakt til manden, der var gået fra stedet. Efter en kort samtale var den mistænkte mand fortsat væk forfulgt af bilejeren.

En patrulje fik på vej væk fra Strandgade kontakt til den mistænkte, som smed en benzinkort fra sig. Der var tale om en 33-årig mand fra Østjylland, som ikke kunne hverken redegøre for sin færden i området eller forklare, hvorfor han smed et benzinkort fra sig.

Den 33-årige blev anholdt som mistænkt for indbrud i køretøjer, og ved den efterfølgende visitation blev den anholdte fundet i besiddelse af flere effekter, som han ikke kunne redegøre for. Endvidere blev han også fundet i besiddelse af knap seks gram amfetamin.
Efterforskning i relation til de effekter, som den anholdte blev fundet i besiddelse af, viste, at der var tale om tyvekoster fra indbrud i køretøjer på Yrsavej, Roarsvej og formentlig også Havnevej i Roskilde. Blandt effekterne fandt politiet også en servicebog fra en bil, men kunne ikke umiddelbart fastlægge fra hvilket køretøj.

Den 33-årige blev løsladt efter sigtelse og afhøring til sagerne om tyveri fra køretøjer i Roskilde torsdag morgen samt besiddelse af amfetaminen.

Senere torsdag fandt politiet en stjålet bil efterladt i en grøft på Boserupvej, Roskilde. Der var tale om en personbil af samme bilmærke som det servicehæfte, som den 33-årige havde været i besiddelse af ved anholdelsen torsdag morgen. Bilen var et par dage tidligere stjålet fra Gentofte, så politiet sikrede tekniske spor fra køretøjet for at kunne få bekræftet mistanken mod den 33-årige som biltyven.

Torsdag aften kl. 21.45 ønskede personalet i en kiosk på Roskilde togstation assistance fra politiet, idet en mand var tilbageholdt som mistænkt for butikstyveri af en energidrik og en kildevand. Politiet anholdt igen den 33-årige, som ud over butikstyveriet nu også blev sigtet for den uberettigede brug af en personbil, som var stjålet i Gentofte. Den 33-årige erindrede ikke noget om at være kørt galt i den stjålne bil og blev løsladt efter afhøring til de to nye sager.

Den 33-årige kan forvente at høre yderligere fra politiet og anklagemyndigheden, når sagerne mod ham er færdigefterforsket.


Fredag (nytårsaftensdag) – lørdag (nytårsdag)


Det fredeligste nytår i mange år hos Midt – og Vestsjællands Politi

2021 stod igen i år i coronaens tegn, og lige som sidste år blev nytåret skudt ind på meget fredelig vis. Nattelivet var lukket, og politiet har generelt set oplevet nytåret som det roligste i mange år uden optræk til større ballade nogen steder.

Hvidt pulver under næsen førte til narkofund – Rørmosen, Roskilde

Kl. 17.20 kørte en patrulje ved Rørmosen i Roskilde, da betjentene bemærkede en mand ved et busskur, som skilte sig lidt ud. Manden havde hvidt pulver under næsen, så patruljen besluttede at undersøge sagen lidt nærmere.

Betjentene traf den 55-årig mand fra Roskilde ved busskuret. Han blev visiteret efter narko, og her fandt politiet 54 gram amfetamin, en vægt og et firecifret kontantbeløb. Den 55-årige blev derfor anholdt og sigtet for narkobesiddelse med henblik på videreoverdragelse. Narko og penge blev beslaglagt til sagen.

Den 55-årige adresse blev efterfølgende ransaget, men her fandt politiet ikke yderligere. Efter endt afhøring og sagsbehandling blev sagen juridisk vurdereret, men der blev ikke fundet grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Den 55-årige ønskede beslaglæggelsen af hans penge indbragt for retten, som vil vurdere om politiet havde ret til at tage pengene. Den 55-årige blev løsladt senere på aftenen, men vil senere høre mere i sin sag.

Brand startet af fyrværkeri – Odinsvej, Høng – Kalundborg

kl. 23.10 fløj en kugleraket ind ad vinduet på biblioteket i Høng, hvor den antændte en reol. Politi og brandvæsen rykkede ud, og branden blev slukket før den spredte sig. Reolen udbrændte og en væg fik en mindre brandskade. Der var en del sod og røg på biblioteket, så brandvæsnet luftede godt ud. Poltiet lavede en brandundersøgelse, som ikke gav grund til at mistænke, at raketten forsætligt skulle være skudt ind på biblioteket.

Fyrværkeri mod arresten – Kongsberg Alle, Køge

kl. 23.50 fik politiet anmeldelse om, at en gruppe var samlet foran Køge Arrest, hvor der blev afskudt fyrværkeri ind over bygningen. En patrulje kørte til stedet, hvor de så 15-20 personer samlet foran arresten. Da politibilen nærmede sig blev der afskudt fyrværkeri i retning mod patruljen, hvorefter de mistænkte gerningsmænd flygtede fra stedet i retning mod Ellemarken. Betjentene tog kontakt til de personer, som var blevet tilbage ved arresten. Ingen af de tilstedeværende kunne på daværende tidspunkt mistænkes for at stå bag affyringen af raketter og fyrværkeri mod arresten. Politiet efterforsker nu sagen, for at forsøge at finde frem til de som stod bag.

Brand i villa – Tangmosevej, Køge

Kl. 00.37 kom et alarmopkald om brand i en villa på Tangmosevej i Køge. Da politiet kom frem kunne betjentene se ild under tagpladerne, som endnu ikke var brudt igennem taget. Brandvæsnet kom frem og fik hurtigt afklaret, at der ikke var nogen personer i huset. Ilden blev hurtigt slukket, og politiet undersøgte brandstedet, som ikke viste tegn på noget mistænkeligt. Politiet orienterede beboerne om branden. Brandårsagen skal nu undersøges nærmere, da der var mistanke om, at en kortslutning i en el-dåse på førstesalen kunne have startet branden.

Mand fik skader af kanonslag – Faksbjergvej, Svebølle – Kalundborg

Kl. 03.32 anmeldte et ægtepar i 70´erne, at der var blevet kastet et kanonslag ind af deres soveværelsesvindue, mens de lå og sov. Da kanonslaget blev kastet ind af et åbenstående vindue vågnede manden, og han forsøgte at smide fyrværkeriet ud igen. Kanonslaget sprang i mandens hånd, så han pådrog sig skader på hånd og ben. Ruden sprang, og der skete skader på vindueskarmen, som følge af det afskudte kanonslag. En patrulje blev sendt til Svebølle, hvor der blev foretaget afhøring og undersøgelse af gerningsstedet. Den tilskadekomne mand blev skadestuebehandlet.

Politiet efterforsker nu sagen om fareforvoldelse og søger i den forbindelse vidner.
Inden kanonslaget blev kastet ind blev hørt stemmer fra flere personer uden for vinduet. Vidner som har set personer eller køretøjer på Faksbjergvej før eller efter anmeldelsestidspunktet omkring kl. 03.30 bedes kontakte politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

 

Spiritusbilist endte på taget – Stevnsvej, Strøby Egede, Strøby – Stevns

Kl. 04.31 skete et solouheld på Stevnsvej i Strøby Egede, da en 34-årige kvinde fra Store-Heddinge forulykkede. Hun kørte i sydlig retning, da hun af ukendte årsager påkørte et chikaneanlæg og efterfølgende ramte autoværnet, så bilen rullede rundt og endte på taget. En patrulje kørte til stedet, hvor der var mistanke om, at den kvindelige fører var påvirket af spiritus væsentligt over det tilladte. Den 34-årige var uskadt efter uheldet, men bilen blev totalskadet. Bilisten blev anholdt, sigtet for spirituskørsel og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter hun blev løsladt. Patruljen optog en rapport om spiritusuheldet.

 

 

Lørdag (nytårsdag) – søndag

Færdselsuheld / spirituskørsel – Rødvigvej, Store-Heddinge

Kl. 07.22 var en 36-årig mand fra Fakse forulykket i sin personbil, da han kørte ad Rødvigvej i sydlig retning. Han var under kørslen af ukendte årsager kørt med højre hjulpar ud i rabatten, hvorefter han havde snurret rundt, så bilen til sidst havnede i grøften. En forbipasserende bilist fik efter uheldet slået alarm, så ambulancepersonale kunne tage sig af den 36-årige, der blev bragt til skadestuen i Køge, hvor han blev undersøgt, men var sluppet uden behandlingskrævende skader. Politiet mistænkte ham for at være påvirket af spiritus og narkotika under kørslen, så han fik udtaget blodprøver til nærmere undersøgelse for hhv. alkohol og euforiserende stoffer. Ingen øvrige trafikanter blev involveret i den 36-åriges færdselsuheld, og han vil høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringerne foreligger.

Narkokørsel – Slettensbjerg, Stokkebjerg, Jyderup – Holbæk

Kl. 10.25 anholdt og sigtede politiet en 47-årig mand fra Slagelse for kørsel i narkotikapåvirket tilstand og for kørsel uden førerret i en personbil, som politiet standsede i en rutinemæssig kontrol. Narkometertesten indikerede, at den 47-årige var påvirket af cannabis under kørslen, så han fik inden løsladelsen udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Førerretten havde han ikke fået generhvervet efter udløbet af en tidligere frakendelse af førerretten i 2016. Den 47-årige hører nærmere fra politiet, når analyseerklæringen foreligger.

Vold mod coronatest-personale – Sandvadsvej, Køge

Kl. 12.35 modtog politiet en anmeldelse om, at en medarbejder ved coronatestcentret var blevet overfaldet og skubbet af en bilist, der havde et ærinde på stedet.

Det viste sig, at en 65-årig mandlig medarbejder havde til opgave at holde øje med bilisternes parkeringer i området. Da en mandlig bilist efter aflæsning af passagerer til coronatestcentret parkerede et sted, hvor standsning og parkering var forbudt og forbeholdt andre, påtalte den 65-årige testcentermedarbejder dette. I forbindelse hermed opstod der en uoverensstemmelse, så bilisten skubbede testcentermedarbejderen, så han faldt omkuld. Da bilisten havde flyttet sin bilen yderligere, steg bilisten igen ud og truede den 65-årige verbalt, inden bilisten sammen med passagerne forlod stedet. Medarbejderen pådrog sig lettere, overfladiske skader som følge af skubbet.

Politiet ledte umiddelbart efter bilen, hvis nummerplade var blevet aflæst af personalet ved testcentret, men bilen blev ikke fundet.

Efterforskningen fortsatte i sagen, så den mandlige bilist blev efterfølgende identificeret som en 32-årig mand fra Herfølge, som dagen efter blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om vold mod nogen i offentlig tjeneste. Den 32-årige vil således høre nærmere fra politiet og anklagemyndigheden, når sagen er færdigefterforsket.

 

 

Mand kvæstet efter kanonslag – Fasanalle, Nykøbing Sj. – Odsherred

Kl. 17.35 modtog politiet en henvendelse fra en 21-årig mand fra Hørve, som nytårsnat var blevet kvæstet af et kanonslag, der var blevet kastet i retning mod ham og hans kæreste.

Den 21-årige var sammen med sin kæreste gået ad Fasanalle, Nykøbing Sj. i tidsrummet kl. ca. 00.45-01.00, hvor også en gruppe unge befandt sig på vejen. Gruppen af unge smed diverse kanonslag ind i haver, ind under biler og rundt på vejen. Herunder var formentlig et kanonslag landet så tæt på den 21-årige, at han faldt omkuld.

Senere på natten blev han undersøgt på skadestuen for mistanke om at have pådraget sig en hjernerystelse som følge af det høje brag.

Politiet har nu optaget en rapport om mulig overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at forvolde nærliggende for andre. I den anledning vil politiet gerne i kontakt med personer, der måtte have gjort observationer i relation til personer i gruppen og deres aktiviteter under passagen ad Fasanalle. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

 

Anmeldelse om uvedkommende ved døren – Søjlegården, Greve

Kl. 17.48 anmeldte en 26-årig mand fra Greve via alarmcentralen, at nogen var ved at trænge ind i på hans bopæl. Under anmeldelsen var de ukendte personer forsvundet, hvorfor politiet umiddelbart ikke foretog sig yderligere.

Kl. 18.31 kontaktede den 26-årige igen politiet for at anmelde, at flere personer fra flere køretøjer befandt sig i området og formentlig ønskede at gøre anmelderen fortræd, hvorfor han ønskede politiets assistance.

Politiet kørte til området med flere patruljer, som ikke fandt nogen uvedkommende i området ved den 26-åriges bopæl. Kort efter fik politiet kontakt til den 26-årige og kunne konstatere, at han var uskadt, men påvirket af et eller andet stof. Politiet vurderede derfor, at han ikke umiddelbart kunne tage vare på sig selv, så han blev frihedsberøvet og efter et lægetilsyn anbragt i detentionen til afrusning til midt på natten, hvor han blev løsladt.

Politiet vil nu se på en eventuel sammenhæng mellem disse to anmeldelser og en anmeldelse nytårsnat, hvor gæster hos den 26-årige frygtede for deres liv, da den 26-årige mod slutningen af nytårsfesten også i påvirket tilstand truede gæsterne på livet og ville forhindre dem i at forlade hans bopæl. I den sag blev den 26-årige anholdt, men løsladt om formiddagen nytårsdag efter afhøring til sagen om trusler på livet over for sine gæster.

Narkokørsel – Roskildevej, Solrød Strand

Kl. 22.06 blev en 35-årig mand fra Hårlev sigtet og anholdt af færdselspolitiet, der mistænkte ham for at være fører af en personbil i narkotikapåvirket tilstand. En narkometertest havde givet udslag på amfetamin, hvorfor den 35-årige fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Knivloven – Vestergade, Roskilde

Kl. 22.34 fik politiet flere henvendelse om uro og uorden ved en beboelsesejendom, idet der måske skulle have været et slagsmål på stedet, og nogen var måske i besiddelse af en kniv.
Flere patruljer kørte til området, hvor politiet traf flere beboere, som alle var uskadte. Ingen ønskede umiddelbart politiets indblanding i noget, men politiet fandt en 53-årig mand fra Roskilde i besiddelse af både en butterflykniv, en større kniv og godt et gram hash, som blev beslaglagt som bevis i sagen. Den 53-årige blev sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer, så han kan nu forvente at høre nærmere fra politiet.

Kørsel uden førerret – Kirkevej, Herfølge – Køge

Kl. 01.30 standsede politiet en personbil på Kirkevej ved Vordingborgvej med henblik på rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet. I forbindelse med hermed fik en ung fører meget travlt med at løbe fra stedet, mens en passager blev efterladt i bilen. Politiet optog forfølgelsen ad Vordingborgvej, hvor føreren i første omgang slap væk ved at løbe ind gennem noget tæt buskads. Passageren havde nu forladt køretøjet, da politiet kom retur.
Flere patruljer, herunder en hundepatrulje, ledte efter den flygtede fører, der umiddelbart kunne mistænkes at være et familiemedlem til køretøjets ejer.

En patrulje fik senere på natten øje på en ung mand, der gik på villavej i Herfølge. Den unge mand, der havde diverse smårifter på hænder og ben efter flugten gennem buskadset, blev genkendt som føreren af bilen og derfor sigtet for kørsel uden førerret, idet der var tale om en 16-årig ung mand fra Herfølge. Han havde uden farens kendskab taget bilnøglen for at køre en tur med kammeraten. Den 16-åriges far blev underrettet om sagen, og passageren blev identificeret som en 19-årig mand fra Herfølge. Passageren var i besiddelse af bilnøglen, som blev overdraget til bilejeren, så han kunne køre bilen hjem. Den 16-årige kan nu forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelsen.


Søndag – mandag

 

Mand med luftgevær anholdt igen – Æblehaven, Roskilde

Nytårsnat blev en 42-årig man anholdt kort efter midnat, da han skabte utryghed i Æblehavekvarteret i Roskilde, hvor han gik rundt med et luftgevær. Politiet beslaglagde flere våben fra manden, men fandt ingen rigtige skydevåben på mandens bopæl. Den 42-årige blev taget med til politistationen, hvor han blev afhørt og sigtet for trusler mod nogle beboere i området. Sagen blev juridisk vurderet, men der blev ikke fundet grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Han blev derfor løsladt nytårsmorgen.

Søndag kl. 10.53 kom endnu en anmeldelse om, at den samme mand var set i området omkring Haveforeningen Solvang, hvor han gik med en geværlignende genstand over skulderen. Flere patruljer kørte til området, hvor den 42-årige blev truffet ud for kiosken i Æblehaven. Han var også ved denne lejlighed i besiddelse af et luftgevær. Den 42-årige blev anholdt uden dramatik og igen tog politiet våbnet fra manden. Han blev igen taget med på stationen, hvor han blev tilset af en læge grundet sin sindstilstand. Den 42-årige blev sigtet for at overtræde våbenloven, men han var ikke mistænkt for at have truet nogen i forbindelse med den nye sag, og han blev løsladt efter end afhøring og sagsbehandling. Den 42-årige ønskede sagen om de beslaglagte våben forelagt retten, som nu skal vurdere om politiet havde ret til at tage dem.

Politiet skal nu vurdere sagerne med de beslaglagte våben, herunder flere antikke våben, for at afklare om der foreligger særskilte våbenlovsovertrædelser.

Spiritus og narkokørsel – Odsherred og Køge

Kl. 15.55 blev en 71-årig mand fra Vig sigtet og anholdt for spirituskørsel på Torvesvinget i Vig, da en alkometertest viste en for høj promille.
Kl. 20.15 anholdt politiet en 21-årig mand fra Hårlev, som kørte ad Ringstedvej i Køge, selvom han påvirket af euforiserende stoffer. En narkometertest viste positiv for kokain.

De fik begge udtaget blodprøver, hvorefter de blev løsladt. Politiet nu afventer analysesvaret på, hvorefter de sigtede vil høre mere i deres sager.

Bilist endte på togsporet – Højby Hovedgade, Højby Sjælland – Odsherred

Kl. 20.10 skete et uheld på Højby Hovedgade i Højby Sjælland, da en 56-årig kvinde fra Gislinge i bil skulle svinge til venstre ad Vinkelvej lige efter jernbaneoverskæringen. Imod kvinden kom en modkørende bilist, som blændede den 56-årige, der blev blændet og fejlbedømte svinget. Den 56-årige svingede for skarpt til venstre og bilen endte derfor på togsporet, hvor den sad fast. Hun kom ikke noget til ved uheldet, men en patrulje kørte til stedet, hvor den 56-årige blev testet med alkometeret. Resultatet viste, at hun var påvirket over det tilladte, så hun blev anholdt og fik udtaget en blodprøve.

Politiet advarede lokalbanen om uheldet, så togene blev holdt tilbage indtil bilen var fjernet omkring en time senere. Den 56-årige blev løsladt efter blodprøveudtagelsen, men kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestsjællands Politi.
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi