Nykøbing Sj er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
IngenIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Knevelsvej, HolbækEsterhøjvej, Asnæs
Østre Strandvej, Solrød Strand
Juulsgårdsvej, Solrød Strand
Store Valbyvej, Store Valby, Roskilde
Lersøparken, Vipperød
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Carlsgavevej, Nykøbing Sj.Korshagevej, Rørvig
Indbrud i skole og institutioner mv.:
IngenFærdselsuheld – Ringstedvej, Kvanløse, Holbæk
Kl. 08.15 var en 53-årig mand fra Holbæk kørt i en personbil fra Kalundborgmotorvejen ad frakørslen til Ringstedvej bag en lastbil. Begge kørte lige efter hinanden frem over vigelinjen ud på Ringstedvej, hvor den 53-årige bilist blev påkørt af en 49-årig mand fra Holbæk. Han kørte i en personbil ad Ringstedvej i nordlig retning, da sammenstødet skete. Politiet har nu optaget rapport om færdselsuheldet på grund af mistanke om overtrædelse af færdselslovens vigepligtbestemmelser. Ingen af parterne kom til skade ved uheldet, hvor lastbilen ikke blev involveret.Dreng fik stød – Hjortholmvej, Tølløse – Holbæk
Kl. 10.34 anmeldte faderen til en dreng på 1½ år fra Tølløse, at drengen og hans mor var blevet kørt på skadestuen, efter at drengen havde fået et stød fra en elledning under ophold på biblioteket. En patrulje kørte til selvbetjeningsbiblioteket, hvor politiet fandt en forlængerledning med defekt stik, således at nogle strømførende ledninger var blotlagt. Politiet rekvirerede Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut til at kigge nærmere på forlængerledningen. Sikkerhedsstyrelsen blev også underrettet om ulykken, så en sagkyndig derfra kom også til biblioteket for at vurdere skaderne og omstændighederne ved ulykken. Den foreløbige konklusion var, at dele af hunstikket på forlængerledningen var trådt i stykker af en ukendt person ved et uheld, så strømførende dele i hunstikket var blevet blotlagte. Drengen havde så under opholdet på biblioteket i et ubevogtet øjeblik pillet ved forlængerledningen, så han havde fået et stød. Drengen blev indlagt til observation på sygehuset, men havde det efter omstændighederne godt. Politiet afventer nu udtalelser fra de to sagkyndige myndigheder for at kunne afgøre, om nogen kan drages til strafferetlig ansvar for ulykken.Butikstyv afslørede ven med narko og stor kniv – Stationscentret, Roskilde
Kl. 11.55 blev tre unge mænd på 17, 18 og 19 år tilbageholdt i supermarkedet Føtex, idet en af dem var mistænkt for at have stjålet en energidrik. Politiet kørte til stedet og fik kontakt til en 19-årig mand fra Jyllinge, som blev sigtet for tyveri af en energidrik til en værdi af 11 kr., som han havde gemt i en lomme. Han vil derfor høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.Politiet kontrollerede endvidere de to andre mænd og fandt hos den 18-årige mand fra Roskilde en del interessante ting. Han var ud over en isoleringskniv med bladlængde på 34 cm også i besiddelse af 63 ecstasypiller i salgsposer, ca. 36 gram hash ligeledes fordelt i salgsposer samt et mindre kontantbeløb. Alle de ulovlige effekter blev straks beslaglagt incl. pengene, som politiet mistænker at være udbyttet fra salg af narkotika. Ved en efterfølgende ransagning af den 18-åriges bopæl fandt politiet med assistance fra en narkohund 0,5 gram amfetamin, som også blev beslaglagt til sagen. Den 18-årige var anholdt i nogle få timer i forbindelse med efterforskningen og ransagningen, men blev løsladt efter sigtelse og afhøring til sagerne om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og knivloven. Også han vil høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres, idet han kan forvente en noget alvorligere straf end den 19-årige butikstyv, der indirekte var med til at afsløre den 18-åriges aktiviteter. Den 17-årige unge mand fra Roskilde blev ikke mistænkt for noget ulovligt og derfor ikke sigtet for noget.
Sur cyklist mistænkt for hærværk – Gammel Lyngvej, Køge
Kl. 18.38 anmeldte en 57-årig mand fra Køge, at hans bil var blevet udsat for hærværk, medens han havde været kortvarigt inde i et byggemarked. En vinduesvisker og et sidespejl på anmelderens bil var blevet ødelagt inden for få minutter, og anmelderen mistænkte nu en sur cyklist, som han havde været ved at påkøre på Københavnsvej i forbindelse med svingning til højre ad Gammel Lyngvej kort forinden. Cyklisten var efter færdselsbataljen fulgt efter anmelderens bil ind på parkeringspladsen ved byggemarkedet, hvor cyklisten havde råbt truende ad ham. Da anmelderen efter ærindet i byggemarkedet kom retur til bilen, var vinduesviskeren og sidespejlet ødelagt. Anmelderen mistænkte nu cyklisten, som han beskrev som: mand, dansk af udseende, 25-30 år, 175-180 cm høj, almindelig af bygning, skægstubbe og cyklende på en mountainbike. Politiet har nu optaget rapport om hærværket og forsøger at få cyklisten identificeret.Politiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt på parkeringspladsen ved byggemarkedet Silvan kort før anmeldelsen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.