Nykøbing Sj er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Weekendens anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Brændholtvej, UgerløseTheilgaards Alle, Køge
Vestervej, Ringsted
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Kildetoften, Solrød StrandBlomstervænget, Øm, Roskilde
Kåstrupvej, Kalundborg
Hulvejen, Solrød Strand
Butterupvej, Regstrup
Høedvej, Stigs Bjergby, Mørkøv
Tinghaven, Tune
Vibesvinget, Greve
Damager Vænge, Greve (2 steder)
Blågårdsvænget, Greve
Skovparken, Solrød Strand
Mørkøv Kirkeby, Mørkøv
Tystrupvej, Store Fuglede
Roskildevej, Holbæk
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Bygholmvej, Højby Lyng, HøjbyIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenFredag til lørdag
Butikstyveri – Stationscenteret, Roskilde
kl. 07.50 anmeldte en butiksdetektiv, at tre unge mænd fra Greve – to 17-årige og en 16-årig – havde forladt sidste betalingsmulighed uden at betale for de energidrik, de havde i lommerne. De havde alle tre ligeledes været på stedet torsdag, hvor det fremgik af overvågningen, at den 16-årige og den ene af de 17-årige havde lavet samme nummer. Den anden 17-årige havde om torsdagen betalt for sine varer. De sociale myndigheder og de unge mænds værger blev kontaktet i sagen, og butikstyvene bliver præsenteret for en bøde.Lille knallert konstruktiv ændret – Skoleholmen, Greve
Færdselspolitiet var på pletten på Holmeagerskolen i Greve fredag morgen, hvor en 17-årig ung mand fra Greve fik testet sin knallert. Politiet undersøgte knallerten på et rullefelt, som viste, at knallerten var konstruktivt ændret, så den kunne køre 46 km/t mod de tilladte 30 km/t. Han vil blive sigtet for forholdet, og der nedlægges påstand om betinget frakendelse af knallertkørekortet.Brand i oplader – Stærgårdsvangen, Asnæs, Odsherred
Kl. 09.36 kørte politi og brandvæsen til Stærgårdsvangen i Asnæs, hvor der var meldinger om brand i et hus. På stedet var der tale om en oplader, der var kortsluttet, hvilket havde udviklet røg og givet sodskader på væggen. Der var dog intet for politiet, og der var ingen skader på fast ejendom på stedet.Motionsdag udløste snak om færdselsloven – Hyrdehøj Bygade, Roskilde
Kl. 10.22 kørte en patrulje forbi Hyrdehøj-området, hvor nogle skoler i Roskilde afviklede motionsdag – herunder motion på cykel. Det gav anledning til, at patruljerne påtalte nogle af elevernes ”hjælpeværktøjer” i form af at samle løbende motionister op, så de kunne køre to personer på en cykel. Politiet fik en snak med eleverne om færdselslovens bestemmelser, men besluttede ikke at sigte nogle for at køre to på en cykel. Dermed viderebringes opfordringen til, at også forældrene får en snak med børnene om, hvordan man gebærder sig i trafikken.
Trussel på livet mod børn – Ladegårdsparken Vest, Holbæk
Kl. 17.19 fik politiet en anmeldelse om, at en 83-årig mand fra Holbæk havde hørt dørklokken ringe, hvorefter han var løbet ud efter to børn på 11 år, som formodes at have ringet på hans dør. I hånden havde manden økse, og han blev derfor sigtet for trusler på livet mod de to børn. Han havde dog ikke slået ud efter dem, men blot været træt af ”dørfis”, hvorfor han havde åbnet døren med øksen i hånden. Ved en ransagning af mandens bopæl fandt politiet en økse, som blev beslaglagt, og politiet skal nu undersøge omstændighederne ved episoden , inden den 83-årige hører nærmere fra politiet.Uro og uorden – Hestetorvet, Roskilde
Kl. 21.27 fik politiet en anmeldelse om, at tre mænd skabte uro og utryghed på en beværtning på Hestetorvet. Politiet kom frem og bortviste en 20-årig mand fra Gadstrup, en 22-årig mand fra Stenløse og en 19-årig mand fra Jyllinge. Kl. 22.10 fik politiet så en anmeldelse om, at der på Roskilde Station var optræk til ballade. Her traf politiet igen den 22-årige mand fra Stenløse, der ikke ville efterkomme politiets anvisninger. Han var beruset og blev anholdt til afrusning i detentionen. Senere på natten blev han igen løsladt, men han vil høre nærmere fra politiet om sin optræden.Lørdag til søndag
Databedrageri – Ringsted
Kl. 08.40 ringede en 78-årig kvinde fra et boligområde vest for Outlet-centeret i Ringsted og anmeldte, at hun var blevet bedraget for et større beløb, som var hævet fra hendes bankkonto. Kvinden havde fredag modtaget et opkald fra en person, der udgav sig fra at være fra NETS. Senere på dagen omkring kl. 14.00 dukkede en mand op på hendes adresse for at få udleveret kvindens hævekort, og denne mand udgav sig ligeledes for at være fra NETS og påstod, at han kom for at hjælpe kvinden med hendes kort. Hun udleverede kortet til manden, og kunne altså lørdag konstatere, at der var foretaget uberettiget hævning på kontoen.Manden, der indfandt sig ved kvindens bopæl beskrives som:
Mand, 30-35 år, Hudfarve: Hvid, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Sort sweatshirt med skift.
Politiet efterforsker nu sagen og vil gerne høre fra personer, der har set en mand med lignende signalement på det pågældende tidspunkt i boligområdet vest for Outlet-centeret i Ringsted, eller personer, der har oplysninger om bedrageriet. Kontakt telefon 114 med oplysninger til sagen.
Politiet vil gerne opfordre borgerne til at udvise skepsis over for telefonisk kontakt angående økonomiske forhold. For at tjekke om der rent faktisk er tale om en person fra den pågældende virksomhed, kan borgerne bede om navnet på den ansatte, der ringer, hvorefter borgeren selv kan ringe til virksomhedens telefonnummer og bede om at tale med pågældende. Samtidig vil politiet understrege, at borgerne aldrig skal udlevere hverken hævekort, NEM-id eller andre personlige dokumenter eller oplysninger. Ved tvivlstilfælde vil politiet opfordre borgerne til at kontakte den virksomhed, som har påstået at skulle bruge oplysningerne for at sikre sig, at der ikke er tale om forsøg bedrageri.
Mistanke om ulovlig indsamling – Greve Midtby Center, Greve
Kl. 11.23 fik politiet en anmeldelse om en mistænkelig indsamling til Dansk Døvesamfund. En mand af udenlandsk udseende havde kontaktet en kvinde i indkøbscenteret og havde fremvist et skilt om indsamling. Via overvågning i centeret fik politiet klarlagt, at den pågældende person havde foretaget indsamling på stedet, samt at en personbil på parkeringspladsen med rumænske nummerplader havde fået tildelt en parkeringsafgift. Politiet forsøger nu at finde frem til personen, der samlede penge ind i Greve Midtby Center og vil i den anledning undersøge, om den pågældende bil med de rumænske nummerplader har forbindelse til personen, der indsamlede penge.Politiet opfordrer borgerne til at bede indsamlere om at forevise indsamlingstilladelse, hvis man er i tvivl om indsamlingens formål. Man kan desuden kontakte foreningen og støtte elektronisk via eksempelvis MobilePay.
Borgere, der har oplysninger om indsamlingen i Greve Midtby Center lørdag formiddag bedes kontakte politiet på telefon 114 med oplysningerne.
Manden fra centeret beskrives som: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 25-30 år, 160-165 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hårfarve: Sort, Iført: Mørkt tøj, Medbragte: Et lille skilt.
Narkokørsel uden førerret – Elverdamsvej, Kirke-Såby, Lejre
Kl. 20.43 standsede politiet en 26-årig mand fra Vig, der førte en personbil, selvom hans førerret tidligere var inddraget af politiet på baggrund af en verserende sag, hvor det forventes, at han skulle have en ubetinget frakendelse. En måling med narkometeret viste lørdag aften, at den 26-årige desuden var påvirket af euforiserende stoffer, hvorfor han blev anholdt og sigtet for narkokørsel. Han blev løsladt efter en blodprøve, og når resultatet af denne foreligger, vil han høre mere om sagerne.Anmeldelse om optræk til gaderæs – Benløse, Ringsted
Kl. 22.22 fik politiet en anmeldelse om, at mange biler var forsamlet på Kærup Parkvej i Benløse, og at der muligvis skulle køres gaderæs. Politiet kørte derfor til stedet, hvor alle biler forsvandt i samme moment, som politiet patruljer dukkede op. Politiet kunne derfor ikke sigte nogle personer for overtrædelse af hverken færdselsloven eller for overtrædelse af COVID-19 restriktionerne, men patruljerne forblev i området for at sikre sig, at bilerne ikke kom tilbage for at gennemføre et ræs.Betinget frakendelse – Køge Bugt Motorvejen, Solrød
Kl. 22.43 blev en 27-årig mand fra Vedbæk sigtet for at overtræde færdselsloven, idet han førte en personbil med mindst 164 km/t på en strækning med højst tilladte hastighed 110 km/t. Politiet vil nedlægge påstand om betinget frakendelse af førerretten.Færdselsuheld med påvirket fører – Eriksmindevej/Lillevangsvej, Greve
Kl. 23.53 ankom politiet til et færdselsuheld, hvor en 20-årig mand fra Greve i personbil havde påkørt en anden personbil ført af en 20-årig mand fra Brøndby. Den 20-årige fra Brøndby holdt stille ved rødt lys i krydset Eriksmindevej/Lillevangsvej, da den 20-årige fra Greve ikke nåede at bremse. Han kørte derfor ind den holdende bil, hvilket udløste airbaggen i den kørende bil. Manden fra Greve fik taget en alkometertest, der viste langt over den tilladte promille, hvorfor han blev anholdt og sigtet. Efter en blodprøveudtagelse på sygehuset blev han løsladt, men han vil høre mere om sagen, når resultatet af blodprøven forelægges politiet. Begge parter var uskadt efter færdselsuheldet.Mange sager i en enkelt bil – Hundigevej, Greve
Kl. 04.22 blev en personbil standset på Hundigevej, hvor føreren, en 32-årig mand fra Roskilde ikke havde generhvervet førerretten. Politiet fik desuden testet ham med et narkometer, som gav udslag for kokain og amfetamin. Han skulle derfor anholdes for at få udtaget en blodprøve, og i forbindelse med visitering af manden fandt politiet både en ulovlig kniv og en klump hash. Politiet ledte i forvejen efter den 32-årige, da vi ønskede viden om hans bopæl samt skulle forkynde en indkaldelse til et retsmøde senere på måneden på Frederiksberg.I bilen sad en 34-årig mand fra Greve, der ligeledes blev visiteret i forbindelse med politiforretningen på stedet. Manden blev fundet i besiddelse af en peberspray samt besiddelse af MDMA. Han var desuden eftersøgt til fogedretten, hvilket han blev gjort bekendt med.
De vil begge høre nærmere, når sagerne skal afgøres, og den 32-årige blev løsladt efter blodprøveudtagning.
Forsøg på indbrud – Damager Vænge, Greve
Kl. 04.30 kontaktede en beboer på Damager Vænge politiet, idet to personer havde færdedes sig omkring bopælen iført maskering og uden et anerkendelsesværdigt formål. På overvågningen så beboeren de to personer omkring huset, hvorfor beboeren kontaktede politiet. Politiet vil derfor gerne høre borgere, som kan identificere de to personer, eller som i øvrigt har oplysninger om køretøjer eller andet i området, der afveg fra normalbilledet i løbet af weekenden.De to personer beskrives som:
A: Mand, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Iført: Hue, Maskering op til næsen, lys dunjakke, mørke joggingbukser, sorte sko med lys hæl, arbejdshandsker.
B: Kvinde, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Iført: Hue, knælang lys jakke, mørke bukser og lyse sko
Regnvejr og vand på kørebanen gav trafikale udfordringer – Hele politikredsen
Kl. 10.37 ringede en borger fra Store-Heddinge, Stevns, og fortalte, at han grundet regnvejr ikke havde været opmærksom på en lygtepæl, da han skulle parkere sin bil på Torvet i Store-Heddinge. Lygtepælen var blevet skadet i en sådan grad, at den næsten lå ned på vejen. Ingen personskade.kl. 13.59 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen ved Ølsemagle, Køge, hvor en 26-årig mand fra Haslev kørte i nordgående retning og mistede kontrollen over køretøjet grundet vand på vejen. Varebilen, som manden førte, aquaplanede ind i nødsporet og ramte autoværnet. En anden bil blev ramt af genstande fra den 26-åriges sammenstød med autoværnet. Ingen personskade.
Kl. 15.34 kørte en 19-årig mand fra Kolding nordgående ad Køge Bugt Motorvejen ved Greve i 4. vognbane, da bilen aquaplanede og kørte ind over de andre tre vognbaner for at sidst at ramme autoværnet i nødsporet. Manden blev tjekket på sygehuset, men var ikke kommet alvorligt til skade.
Kl. 17.09 kørte en 18-årig mand fra Ishøj ad Hundige Centervej, Greve, i østgående retning, da han skulle dreje til venstre mod nord ad Hundige Strandvej. Manden mistede grundet aquaplaning herredømmet over bilen i krydset og påkørte lysreguleringen, som herefter ikke virkede i en periode.
Søndag – mandag:
Kørsel i frakendelsestiden – bil beslaglagt – Hovedvejen, Lejre
Kl. 08.45 bemærkede en patrulje en varebil, der blev ført ad Landevejen, selv om den ikke havde nummerplader på. Varebilen havde dog nogle midlertidige prøvenummerplader (klisternummerplader) på, hvorfor politiet ønskede at kontrollere, hvorvidt betingelserne for den type kørsel var opfyldt. Føreren var en 43-årig mand fra Hvalsø, som i forvejen var frakendt kørekortet og derfor ikke måtte være fører af varebilen. Han blev sigtet for den overtrædelse af færdselsloven og i øvrigt gjort bekendt med, at politiet beslaglagde hans varebil. Det var nemlig tredje gang alene i år, at han var blevet afsløret i at køre bil, selv om han var frakendt kørekortet. Den 43-årige vil senere høre nærmere fra politiet, når straffesagen og spørgsmålet om endelig konfiskation af hans varebil skal afgøres i et retsmøde, som han indkaldes til senere.Søredningsaktion sat i gang – Klintvej, Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 08.52 fik politiet anmeldelse om, at en mand befandt sig på en båd ca. 500 meter fra kysten og formentlig havde problemer, idet båden måske var ved at synke. En søredningsaktion blev sat i gang, idet Forsvaret sendte en helikopter mod området, ligesom en redningsbåd blev sat i vandet for at sejle til området. Inden både helikopter og redningsbåd nåede frem til området, fik politiet oplysninger om, at et par mindre fiskerbåde var anløbet Klint havn. Begge bådes personale havde det godt og kunne oplyse, at der ikke var faldet nogen om bord. Den ene fisker havde været iført meget iøjnefaldende beklædning, hvilket stemte overens med anmelderens oplysninger om den person, der måske var i nød på havet. Politiet konkluderede efterfølgende, at redningsindsatsen kunne indstilles, idet denne fisker havde sat garn ud på vandet og i den forbindelse havde haft positioner på båden, som på lang afstand fra land kunne tolkes, som om han var i problemer. Efterfølgende har politiet heller ikke fået melding om savnede personer i området.Utryghedsskabende mand – Ølby station, Køge
Kl. 11.32 ønskede ambulancepersonale assistance fra politiet til at håndtere en udadreagerende mand, som havde siddet sovende i S-toget. Da ambulancepersonalet fik kontakt og vækket ham, var han blev udadreagerende og havde absolut ikke ønsket hjælp i sin tilstand under påvirkning af alkohol og muligt stoffer. Manden var efterfølgende gået fra stedet inden politiets ankomst.Lidt senere fik politiet en henvendelse fra en 20-årig kvinde fra Odense, som ved Ølby kirke var blevet kontaktet af en mand, der umotiveret havde taget i dørhåndtaget på hendes bil. Manden havde forlangt at så bilnøglerne, men kvinden var straks kørt fra stedet og led i den forbindelse ikke overlast. I området fik politiet efterfølgende kontakt til en 33-årig mand fra København NV. Han var påvirket af forskellige ting og blev ikke vurderet til at kunne tage vare på sig selv ud fra oplysningerne om hans adfærd både i S-toget og ved kirken. Politiet frihedsberøvede ham derfor med henblik på anbringelse i detentionen til afrusning efter et lægetilsyn. Senere på eftermiddagen blev han løsladt uden at være blevet sigtet for noget.
Snydt af falsk bankmand – Kirke-Hyllinge – Lejre
Kl. 12.23 anmeldte en 74-årig kvinde fra Kirke-Hyllinge, at hun fredag aften i tidsrummet kl. 18.30 – 20.00 var telefonisk kontaktet af en fremmed mand, der udgav sig for være en medarbejder i hendes pengeinstitut. Han kontaktede hende, fordi banken modtog en del alarmer på forskellige bankkonti, hvorfor han ville sikre sig, at alt var i orden på kvindens bankkonti. Den falske bankmand sendte efterfølgende en SMS-besked, hvor kvinden skulle godkende, at han undersøgte hendes bankkonti nærmere. Det ønskede hun ikke og foretog sig ikke yderligere, før hun næste dag kontrollerede sine bankkonti. Nu kunne den 74-årige se, at der var sket en uberettiget overførsel af et femcifret beløb til et andet pengeinstitut. Hendes bank ville derfor forsøge at få stoppet overførslen ved at kontakte den andet pengeinstitut. Den 74-årige blev opfordret til at gøre indsigelse over for banken, og politiet undersøger nu i samarbejde med hendes bank, hvad der er foregået på hendes bankkonti i et forsøg på at få identificeret nogen, der kan havde fået uberettiget adgang hertil.Færdselsuheld / spirituskørsel – Jyllingecentret, Jyllinge – Roskilde
Kl. 14.03 var der sket et mindre alvorligt færdselsuheld i rundkørslen ved centret. Det viste sig, at en 41-årig mand fra Ølstykke i en varebil var kørt ind i rundkørslen, men pludselig standset, inden han begyndte at bakke. Herunder påkørte han en personbil ført af en 48-årig mand fra København S. Der skete kun mindre materiel skade på de to biler som følge af uheldet. Den 41-årige forsøgte at køre fra stedet, men den 48-årige fulgte efter indtil politiets ankomst til Jyllinge. Da politiet kunne konstatere, at den 41-årige var påvirket af spiritus under kørslen, blev han sigtet for spirituskørsel og kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Han vil høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret.Røglugt i opgang – Karlemosevej, Køge
Kl. 16.17 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en opgang i boligbebyggelsen efter en anmeldelse om mulig brand og røg i opgangen. Det viste sig at være mindre alvorligt, idet hverken brandvæsnet eller politiet kunne hverken en egentlig brand eller røg i opgangen. Brandvæsnet fandt med et varmesøgende kamera noget affald, som var varmere end normalt. Det kunne have givet røglugten i opgangen, men egentlig slukningsindsats efter brand var der ikke behov for. Politiet foretog sig ikke yderligere i anledning af anmeldelsen, idet der ikke var mistanke om uforsvarlig omgang med noget brændbart.Pizzeria sigtet for corona-lovgivningen – Solrød Strand
Kl. 17.30 bemærkede en patrulje under kontrol med den nu gældende COVID-19-lovgivning, at syv kunder i et pizzeria stod ved ekspeditionsdisken, uden at de var iført mundbind. Andre stående kunder havde mundbind på i pizzeriaet, hvor andre gæster sad ved borde og spiste mad. Politiet tog kontakt til kunderne uden mundbind og bortviste dem fra pizzeriaet med oplysning om, at de skulle bære mundbind for at gå ind for at bestille mad. De bortviste afgav forklaring til politiet om deres tilstedeværelse, inden politiet efterfølgende sigtede indehaveren – en 54-årig mand – for overtrædelse af COVID-19-lovgivningen, idet han som ansvarlig for pizzeriaet ikke havde bortvist kunder uden mundbind fra stedet. Indehaveren nægtede sig skyldig, idet han ikke havde nået at bortvise personerne uden mundbind. Den sigtede vil dog høre nærmere fra politiet i anledning af sigtelsen, som straffes med en bøde.Færdselsuheld / spirituskørsel – Valorevej, Valore, Viby Sj. – Køge
Kl. 18.33 var der sket et færdselsuheld, idet en personbil havde påkørt et vejtræ. En ambulance var sendt til uheldsstedet og fik sammen med en politipatrulje kontakt til en spirituspåvirket, 20-årig mand fra Viby Sj. Han blev bragt til skadestuen til kontrol, men var sluppet fra uheldet med diverse knubs. Under opholdet på skadestuen fik han udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol, idet politiet havde sigtet ham for spirituskørsel i forbindelse med færdselsuheldet. Der var ikke andre trafikanter involveret i uheldet, hvor et vejtræ af ukendte årsager blev påkørt. Der skete betydelig materiel skade på personbilen, som blev afmærket med politistrimmel, indtil ejeren kunne få bilen fjernet. Den 20-årige nægtede at have været fører af bilen på uheldstidspunktet, så politiet undersøger denne oplysning nærmere hos bilejeren.Mand sigtet for vold i S-toget - Køge Nord-station – Køge
Kl. 20.55 anmeldte en 45-årig mand fra Værløse, at han var blevet i S-toget fra Køge mod Hillerød. Den 45-årige var blevet overfaldet med slag mod ansigtet af en mand, der kort forinden sammen med en kvinde havde kastet en flaske, der knustes. Den 45-årige havde i den anledning vendt sig om, hvilket manden og kvinden følte sig provokeret over, så de påtalte den 45-åriges opførsel. Kort efter havde manden kastet en øldåse efter den 45-årige, som derefter påtalte parrets opførsel. Det fik manden til at overfalde den 45-årige, så han fik et blødende sår ved det ene øje. Manden og kvinden forlod S-toget på Køge Nord-station, medens offeret tog videre med S-toget for at komme på skadestuen. Politiet fik kort efter anmeldelsen og traf på Køge Nord-station den voldelige mand, som blev anholdt. Der var tale om en 24-årig, ædru mand fra Taastrup, som blev sigtet for vold mod den 45-årige. Efter afhøring til sagen løslod politiet den sigtede, som dog vil blive indkaldt til et retsmøde, når straffesagen skal afgøres.Færdselsuheld – Vestmotorvejen, Bjæverskov – Køge
Kl. 00.32 fik politiet en anmeldelse om, at der måske var en spøgelsesbilist på Vestmotorvejen i det østgående spor ved Bjæverskov. Politiet fik dog hurtigt klarlagt, at der var tale om en forulykket bilist, så rednings- og ambulancepersonale blev sendt til uheldsstedet. Det viste sig, at føreren var fastklemt mellem hans personbil og et autoværn i midterrabatten, hvor bilen var standset efter uheldet. Føreren var på grund af ulykken blevet slynget delvist ud ad en siderude og kommet i klemme. Han blev hurtigt frigjort og i en ambulance kørt til Rigshospitalets traumecenter til undersøgelse og fornøden behandling på grund af alvorlig personskade. Politiet fik føreren identificeret som en 45-årig mand fra Rødovre, som rutinemæssigt fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for eventuel påvirkning af alkohol og/eller euforiserende stoffer. Uheldsstedet blev under rednings- og oprydningsarbejdet helt afspærret med skiltevogne, medens politiet fik klarlagt, at føreren af personbil under kørsel i østlig retning var kørt i rabatten i højre side af motorvejen og i den forbindelse mistet kontrollen over bilen. Den havde så flere gange snurret rundt, inden den standsede ved midterautoværnet. Kl. ca. 03.15 blev motorvejen åbnet for trafik i østlig retning, og pårørende til den 45-årige er underrettet om hans indlæggelse på Rigshospitalet. Han meldtes trods sin alvorlige tilskadekomst i stabil tilstand. Ingen øvrige trafikanter var involveret i uheldet.Ridende politi i Nykøbing Sjælland
I morgen tirsdag kommer politihestene fra Københavns Politis Rytterisektion til Nykøbing Sjælland omkring kl. 11.00 i Algade. De ridende betjente fra Københavns Politi tager ofte rundt i andre politikredse for at ride patruljer i forskellige miljøer. For Midt- og Vestsjællands Politis vedkommende har hestene også været på besøg i Køge, Holbæk, Ringsted og Roskilde, hvor glade borgere har fået lov at klappe de firbenede og tale med de tobenede i uniform. Hestene har snart været en fast del af politiet i to år, da Rytterisektionen blev dannet 1. november 2018.
Det tager tid at opbygge en ny rytterisektion i dansk politi, da en god politihest skal trænes længe, miljøtilvænnes og være med på ridende patrulje, før den kan indgå i alle operative opgaver. Rytterisektionen oplever dog, at hestene er en god indgang til dialog med borgerne under patruljer, og at de får en utrolig positiv kontakt med både unge og ældre. Selvom Rytterisektionen holder til primært i København, er det en landsdækkende sektion. På sigt skal der være omkring 20 heste i sektionen, som skal kunne indsættes i operative opgaver. Betjentene på hesteryg oplever en meget bedre kontakt med borgerne, end hvis de kom kørende på motorcykel eller i bil, og derfor bruges hestene også i områder, hvor det generelt kan være svært at komme i kontakt med borgere – herunder særligt udsatte boligområder.
”En god borger fra Odsherred har foreslået, at vi fik besøg af politihestene, og den idé var vi helt med på. Derfor har vi inviteret Rytterisektionen til at komme her i efterårsferien.
Vi er rigtig glade for, at Rytterisektionen havde mulighed for at komme til Nykøbing Sjælland, nu hvor rigtig mange borgere søger mod sommerhusene i Odsherred for at holde ferie. Der vil være markant flere borgere i kommunen i denne uge, og derfor vil vi også gerne have en dialog med både fastboende og sommerhus-lejere i området. Det ved vi af erfaring, at politihestene kan være en god indgang til, og samtidig vil der forhåbentlig være mange børn i byen, som får et særligt syn her i efterårsferien med det ridende politi,” siger politikommissær Karin Storm, der er leder af Forebyggelsessektor vest i Midt- og Vestsjællands Politi.
- Der stilles mange krav til en god politihest, derfor kommer hesten på prøve i fire uger, hvor den dels skal gennem en masse tests hos dyrlægen, men man skal også sikre sig, at den er mentalt stærk.
- En politihest skal være mentalt stærk, robust og rolig.
- Den skal helst være i alderen 6-11 år, når den indkøbes. Hestene kan bruges, til de er 18-20 år.
- Sideløbende med de daglige patruljer, trænes både heste og ryttere af en berider flere gange om ugen.
- Hestene miljøtrænes ligeledes for at vænne sig til forskellige slags menneskemængder og omgivelser.
- Det tager mellem 1½-2 år at uddanne en politihest.