Nykøbing Sj er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
IngenIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Gulddyssevej, Gundsømagle, RoskildeHedevej, Solrød Strand
Klintevej, Nykøbing Sj.
Veddelev Engvej, Veddelev, Roskilde
Munkedalen, Ringsted
Helsevej, Svinninge (2 steder)
Lyngvej, Ellinge Lyng, Højby
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Lyngbakken, Veddinge Bakker, FårevejleGudmindrup Strandvej, Gudmindrup, Højby
Indbrud i skole og institutioner mv.:
IngenHumanitær eftersøgning – Skovhastrup, Hvalsø – Lejre
Kl. 09.50 henvendte pårørende til en 72-årig, dement mand fra Hvalsø sig til politiet for at bede om hjælp til at finde ham. Den 72-årige havde forladt sin bopæl kl. ca. 0800 på sin daglige gåtur, men var ikke vendt retur som forventet. De pårørende frygtede, at han flakkede omkring og kunne have brug for hjælp. Flere patruljer, herunder et par hundepatruljer, blev sendt til området for at lede efter den savnede i området. En borger henvendte sig kl. ca. 11.10 til politiet med oplysninger om, at den savnede befandt sig i området ved Sonnerupgård, Tølløsevej, Hvalsø. En patrulje fik kontakt til den savnede, som var i god behold, og som efterfølgende blev kørt retur til sin bopæl til fornøden omsorg.Grundlovsforhør – Lov om euforiserende stoffer – Kalundborg
Kl. 13.55 ville lokalpolitiet i Kalundborg standse en personbil og kontrollere de to mænd, der befandt sig i bilen, som blev standset under kørsel ad Slagelsevej, Kalundborg. I bilen befandt sig en 36-årig mand fra Jerslev Sj. og en 42-årig mand fra Kalundborg, der begge blev mistænkt for at være i besiddelse af euforiserende stoffer. Mistankegrundlaget var en kraftig duft af hash inde fra deres bil, da politiet fik kontakt til de to mænd. Ved en ransagning af bilen fandt politiet også årsagen, idet de to medbragte ca. 5,5 kg skunk i bilen. De to mænd blev nu anholdt og sigtet for den ulovlige besiddelse af skunken, som politiet mistænkte dem for at være i besiddelse af med henblik på videresalg. Efterfølgende foretog politiet ransagning af flere adresser i Kalundborg kommune for at finde eventuelle spor i sagen. Politiet fandt ved ransagningerne flere hashplanter i et skunklaboratorium under opbygning. I forbindelse med en af ransagningerne kiggede politiet også på elinstallationerne, der bar præg af mulig tyveri af strøm til skunklaboratoriet. Det lokale elselskabet blev tilkaldt for at foretage en undersøgelse af installationerne og udfærdige en erklæring om, hvorvidt der allerede kunne være foregået tyveri af strøm til skunkproduktionen. De to anholdte mænd forblev i politiets varetægt efter afhøring til sagen, idet anklagemyndigheden vil fremstille dem i grundlovsforhør kl. 13.00 i Retten i Roskilde med krav om varetægtsfængsling. Anklagemyndigheden vil begære dørlukning ved retsmødet af hensyn til den fortsatte efterforskning i sagen.Narkobilist med narko på sig – Mullerupvej, Mullerup, Slagelse – Kalundborg
Kl. 16.30 anholdt og sigtede politiet en 27-årig mand uden fast bopæl for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil. Ved visitationen i forbindelse med anholdelsen fandt politiet ham i besiddelse af 2,2 gram amfetamin, så han blev ud overtrædelse af færdselsloven også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 27-årig fik beslaglagt amfetaminen som bevis i sagen og fik i øvrigt udtaget en blodprøve på sygehuset i Slagelse, inden politiet løslod ham. Han vil høre nærmere fra politiet, når blodprøven er blevet analyseret for eventuel indhold af euforiserende stoffer.Uro og uorden i øvrigt – Gymnasievej, Køge
Kl. 16.57 havde politiet fået flere henvendelser om generende knallertkørsel i området, hvor der også var forsamlet op imod 15-20 personer trods coronarestriktioner om forsamlinger på maksimalt fem personer. En patrulje var fremme i området få minutter senere, hvor politiet bemærkede, at de forsamlede personer hurtigt forsvandt i alle retninger ved synet af patruljebilen. Politiet fik således ikke kontakt til nogen, der kunne mistænkes for overtrædelse af forsamlingsforbuddet på fem personer, ligesom politiet trods eftersøgning i området heller ikke frem til nogen på knallert. Ingen blev sigtet for noget i anledning af borgernes henvendelser om uro i området.Butikstyverier – Skomagergade / Algade, Roskilde
Kl. 17.18 ønskede personale fra supermarkedet Meny assistance fra politiet, idet en mand var tilbageholdt som mistænkt for butikstyveri. Politiet fik kontakt til en 41-årig mand fra Roskilde, som blev kortvarigt anholdt i forbindelse med sigtelse for tyveri af en flaske spiritus til en værdi af 120 kr. Ved nærmere undersøgelse af den anholdtes effekter fandt politiet også madvarer til en værdi af 35 kr., som havde stjålet fra supermarkedet Super Brugsen, Algade, Roskilde, før butikstyveriet i Meny. Efter afhøring til sagerne løslod politiet den 41-årige, der nu kan afvente en henvendelse fra politiet med en strafferetlig afgørelse på sagerne.Knivloven – Poulas Alle, Kalundborg
Kl. 19.50 fik politiet efter en anmeldelse kontakt til en 22-årig, mand fra Næstved, der var lettere nedtrykt af private årsager. Han var ifølge anmeldelsen uønsket i området, og ved en nærmere kontrol af den 22-årige fandt politiet ham i besiddelse af en køkkenkniv med en bladlængde på ca. 20 cm. Da han ikke havde noget anerkendelsesværdigt formål med at gå rundt med køkkenkniven i det offentlige rum, sigtede politiet ham for overtrædelse af knivloven og beslaglagde kniven som bevis i sagen. Han blev sluttelig sendt bort fra området og kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.Kl. 21.08 fik politiet igen en anmeldelse om, at den 22-årige åbenbart fortsat befandt sig i området og skabte utryghed, fordi han var uønsket i området. En patrulje kørte igen til stedet og fik kontakt til den 22-årige, der ud fra et ordensmæssigt synspunkt blev frihedsberøvet og bragt til en politistation, hvor han overnattede, indtil han tidligt torsdag morgen blev løsladt uden at være blevet sigtet for noget.