Nykøbing Sj er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
IngenIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
IngenIndbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTyveri fra køretøjer:
Audebo Skolevej, Audebo, HolbækDalvænget, Tølløse
Solouheld – Kirkeåsvejen, Nykøbing Sj. – Odsherred
Kl. 05.00 tidligt torsdag morgen skete et solouheld på Kirkeåsvejen i Nykøbing Sj.-Odsherred. En 25-årig mand fra Polen kørte mod nord i en polsk varebil, da han af ukendte årsager mistede herredømme over bilen, som endte i grøften i et buskads. Bilisten slap fra uheldet med forskrækkelsen og en kraftigt bulet bil, som havde skader på kølerhjelm og kofanger. Politiet registrerede uheldet.Politiet fandt hash tilfældigt – Højby Sj. – Odsherred
Kl. 11.25 kørte en patrulje i Højby Sj. da betjentene fik øje på en bil, med mistænkelige nummerplader, der holdt på en parkeringsplads ved en beboelsesejendom i byen. Patruljen henvendte sig i en ejendom tæt ved parkeringspladsen, for at forsøge at finde frem til ejeren af bilen. Ingen beboere i opgangen ville kendes ved bilen, som ikke var indregistreret. I den ene lejlighed mødte betjentene en 44-årig mand, som de kendte fra tidligere sager. Der lugtede af hash i lejligheden, og han indrømmede da også, at han netop havde røget en joint.Patruljen ransagede lejligheden under overværelse af den 44-årige beboer. Politiet fandt her 96 gram hash, som blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Den 44-årige blev sigtet for narkobesiddelse med henblik på videresalg, hvilket han nægtede, da han ikke vidste, hvordan hashen var havnet i hans lejlighed. Den 44-årige vil senere høre mere fra politiet i sagen.
Påvirket bilist kørte for 11.gang i frakendelsestiden – Køge Bugt Motorvejen, Køge
Kl. 15.45 måtte en 44-årig mand fra Nykøbing F vinke farvel til sin bil, om blev kørt væk af politiet på et fejeblad. Han blev standset af en færdselspatrulje på Køge Bugt Motorvejen ved Køge i sydgående retning, hvor han kørte i påvirket tilstand. Han både havde indtaget for meget alkohol og euforiserende stoffer forud for kørslen. Den 44-årige var desuden i 2020 blevet frakendt førerretten i 10 år for gentagende sager om kørsel i påvirket tilstand. Han blev derfor anholdt og sigtet for narko/spirituskørsel og for kørsel i frakendelsestiden for 11. gang inden for 3. år.Politiet havde derfor god grund til at beslaglægge hans køretøj med henblik på konfiskation, hvilket den 44-årige accepterede. Han blev taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt. Han vil senere blive indkaldt til et retsmøde, hvor sagen og den endelige konfiskation af bilen vil blive behandlet. Kører man flere gange i frakendelsestiden lægges sagen op til fængselsstraf – og der er desuden stor risiko for at bilen bliver taget. Det gælder også selv om bilen lånt eller leaset.
Bil trillede rundt i solouheld – Kalundborgvej, Svebølle, Kalundborg
Kl. 15.54 kørte en 19-årig mand fra Kalundborg galt i et solouheld på Kalundborgvej i Svebølle, da han i en kurve mistede herredømmet over bilen i det våde føre. Bilen skred ud og kørte af vejen, hvor den rullede rundt. Den 19-årige slap heldigt fra uheldet uden alvorlige skader. Bilen påkørte flere genstande på sin vej, men det var kun bilen, som fik større skader. Politiet registrerede uheldet.Mand anholdt for trusler mod ambulancepersonale – Saltbækvej, Kalundborg
Kl. 18.10 fik politiet anmeldelse fra personalet i en ambulance om, at en mand havde truet dem med en pistollignende genstand, da de ankom til et hus på Saltbækvej i Kalundborg. Ambulancen var blevet tilkaldt via 112, da en mand skulle have fået kogende vand over en arm. Da de to redderne henvendte sig på adressen blev de mødt af en truende mand, som pegede på dem med noget som lignede en pistol. De to chokerede reddere fik trukket sig tilbage og kom ud af huset, hvor de tilkaldte politiet.Ud fra kendskab til den 47-årige mandlige beboer i huset tog politiet alle forholdsregler og kørte talstærkt til stedet. Der var tale om alvorlig trussel med ambulancepersonalet, og der var mistanke om, at der blev opbevaret våben på adressen. Politiet var længe på stedet før betjentene fik den 47-årige i tale. Omkring kl. 23.00 fik politiet kontakt til den 47-årige mand, som blev anholdt uden dramatik og sigtet for trusler mod personer i offentlig tjeneste. Hans bopæl blev ransaget, hvor der blev fundet det våben, som han havde truet med. Der var tale om en luft- eller hardballpistol.
Den 47-årige blev taget med til politistationen, hvor han blev hensat til afrusning i detentionen. Han blev afhørt til sagen, som efterfølgende blev juridisk vurderet. Der blev ikke fundet grundlag for at fremstille den 47-årige i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Han er dog fortsat sigtet i sagen og vil senere høre mere fra politiet, når sagen skal afgøres.
Butikstyveri, vold og uorden – Ringsted og Køge
Kl. 20.43 kørte en patrulje til Nørre Torv i Ringsted, hvor supermarkedet Super Brugsen havde været udsat for butikstyveri. Personalet havde bemærket en mand, som opførte sig mistænkeligt. Pludselig forlod manden butikken uden at betale for de varer, som han havde puttet ned i en medbragt taske. Brugsmedarbejderen råbte manden an, men han flygtede fra butikken og medarbejderen tabte manden af syne. Foran Super Brugsen holdt en bilist, som så optrinnet og spurgte medarbejderen, om han havde brug for hjælp. Bilisten og brugsmedarbejderen aftalte, at bilisten ville kontakte medarbejderen, hvis han så butikstyven på vej hjem gennem byen.Da bilisten kort efter kørte igennem Nørregade, så han butikstyven, som stod ved en bank og drak af en flaske rødvin. Han kontaktede Brugsuddeleren, som kørte til Nørregade, hvor de sammen konfronterede manden, som kunne mistænkes for butikstyveri. Den mistænkte, en 21-årig mand fra Bjæverskov, gjorde modstand over for de to mænd og der opstod tumult, hvor den 21-årige slog og sparkede efter de to mænd. Den hjælpende bilist blev ramt i ansigtet og på brillerne med en taske, så han fik rifter. Det lykkedes de to mænd at fravriste den 21-årige tasken med varerne, hvorefter den 21-årige løb fra stedet. Han havde stjålet dagligvarer, herunder flasken med vin til et samlet beløb af 143 kr. Alt ud over vinen kunne leveres tilbage til butikken, som ikke ønskede at gøre krav på erstatning.
Politiet efterforskede sagen og fandt frem til, at den mistænkte 21-årige mand boede i Bjæverskov ved Køge. En patrulje kørte til adressen, hvor den 21-årige blev anholdt kl. 22.20 og sigtet for butikstyveri og vold. Han gjorde voldsom modstand mod anholdelen, og han kaldte betjentene alverdens ukvemsord, hvilket var egnet til at forstyrre den offentlige orden, da der var flere tilhørere på gaden foran hans adresse. Han blev indbragt til Politigården, hvor han blev sat i detentionen til afrusning. Efter endt afhøring og sagsbehandling blev han løsladt tidligt torsdag morgen, men kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.