Nykøbing Sj er i nat nævnt i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Ved Munkevænget, Store-HeddingeKirsebærvej, Viskinge, Svebølle (2 anmeldelser)
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Hellevej, Greve (forsøg)Stigårdsvej, Solrød Strand (forsøg)
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Vej 8, Jyderup Lyng, VigIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenTyveri fra køretøjer:
Gartnervang, Roskilde (forsøg)Fjordvej, Nykøbing Sj.
Karlslunde rasteplads, Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde
Færdselsuheld – Hovedvejen, Hove, Roskilde – Lejre
Kl. 06.37 tirsdag morgen fik politiet melding om, at en lastbil var forulykket og kørt af vejen ind i et skovområde, hvor et træ var ramt og væltet ud på vejen.På uheldsstedet traf politiet en uskadt, 53-årig mand fra Haslev, der selv var kommet ud af den forulykkede lastbil, som han havde været fører af.
Der var ikke andre trafikanter direkte involveret i ulykken, der skete, da den 53-årige havde ført lastbilen ad Hovedvejen i nordøstlig retning mod Roskilde. Af ukendte årsager havde han mistet kontrollen, så lastbilen var kørt over den modsatte kørebanehalvdel og af vejen ind i et skovområde vest for Hovedvejen. Herved havde en modkørende bus været tæt på at kollidere med lastbilen, så buschaufføren måtte efterfølgende behandles for chok. Politiets undersøgelser af lastbilens takograf viste, at lastbilen havde kørt inden for den tilladte hastighed på uheldstidspunktet.
Redningsberedskabet fik ryddet træ og grene væk fra cykelsti og kørebane, så vejen var stort set farbar ingen fra kl. ca. 07.35. Vognmandsfirmaet ville sende en anden lastbil til uheldsstedet for omlæsning af godset på den forulykkede lastbilen, inden denne kunne bjærges.
Uligevægtig mand – Tømmerup, Kalundborg
Kl. 07.26 fik politiet en henvendelse fra trafikanter om, at en mand i bar overkrop løb rundt mellem bilerne på Holbækvej, Tømmerup, Kalundborg, i et forsøg på at stoppe dem for at få tilkaldt hjælp, idet han formentlig var forfulgt af en anden mand også i bar overkrop.
Politiet traf på stedet en umiddelbart uskadt, 54-årig mand fra Spanien, men med midlertidigt ophold på en nærliggende adresse. Han var blevet uvenner med en anden spansk mand, som politiet få minutter senere traf gående på Holbækvej i Tømmerup. Politiet foretog herefter anholdelse af en 50-årig mand også fra Spanien som mistænkt for en uoverensstemmelse med den 54-årige på et tidligere tidspunkt på morgenen.
Den 54-årige blev undersøgt på skadestuen, men havde ikke pådraget sig behandlingskrævende skader.
Politiet fik med assistance fra en tolk afhørt de to spanioler og klarlagt, at den 50-årige, som den 54-årige kendte, pludselig var blevet voldelig på deres fælles opholdssted og muligt forårsaget af den 50-åriges uligevægtige sindstilstand. Herefter var den 54-årige flygtet ud på vejen med den 50-årige bagefter. Den 50-årige blev i løbet af eftermiddagen løsladt, så han kunne tage retur til sit opholdssted i Tømmerup.
Kl. 17.14 tirsdag eftermiddag fik politiet via alarm 112 flere anmeldelser om, at en halvnøgen mand løb rundt på Holbækvej i Tømmerup. Det viste sig igen at være den 50-årige mand fra Spanien, som politiet fik kørt retur til sit opholdssted, hvor han lovede at forblive.
Kl. 01.33 natten til onsdag fik politiet igen en anmeldelse om, at en delvist afklædt mand færdedes på Holbækvej i Tømmerup. Politiet kørte igen til området, men kunne ikke finde manden umiddelbart. I forbindelse med eftersøgningen af ham fik politiet kontakt til personer med godt kendskab til den 50-årige, hvis tilstand de var bekymret for.
Politiet iværksatte derfor med baggrund i de nyeste oplysninger om, at han måske ikke kunne være i stand til at klare sig selv, en humanitær eftersøgning i Tømmerup-området. Flere patruljer, herunder en hundepatrulje, ledte i løbet af natten efter den 50-årige uden at finde ham.
Sidst på natten vurderede politiet, at en helikopter skulle indsættes i eftersøgningen af ham, så en helikopter nåede frem til Tømmerup-området samtidig med, at politiet kl. ca. 05.45 fik oplysninger om, at den 50-årige havde opsøgt en adresse i Ubberup-området.
Her kunne politiet kort efter frihedsberøve den 50-årige, da han ikke blev vurderet i stand til at klare sig selv. Han var noget nedkølet efter timers ophold i det fri uden særlig meget tøj på. Den 50-årige blev bragt til politistationen i Roskilde, hvor han skal tilses af en læge, inden politiet tager stilling til, hvad der videre skal ske med manden. Endvidere undersøger politiet, hvorvidt den 50-årige spanioler kan mistænkes for noget strafbart i løbet af natten og på den adresse, hvor han blev fundet.
Skunklaboratorium – Højby Sj. - Odsherred
Tirsdag formiddag dukkede politiet og narkohunde op på en adresse i Højby Sj.-området på grund af en mistanke om, at beboere på stedet kunne være i besiddelse af euforiserende stoffer.
På adressen traf politiet en kvinde og en mand begge på 58 år, som blev gjort bekendt med politiets mistanke mod dem.
Ved den efterfølgende ransagning af deres adresse fandt politiet en aflåst bygning, hvorfra der lugtede kraftigt af hash ved en udsugning. Da politiet fik adgang til bygningen, var årsagen åbenbar: politiet fandt et skunklaboratorium, hvor de dyrkede 148 cannabisplanter. Endvidere fandt politiet godt fem kilo marihuana, som sammen med både cannabisplanterne og laboratorieudstyret blev beslaglagt som beviser i sagen.
De to personer på adressen blev begge anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om besiddelse af narkotika med henblik på videredistribution. Endvidere blev de også mistænkt for tyveri af strøm i forbindelse med skunkproduktionen på stedet.De to anholdte blev begge løsladt sidst på dagen efter afhøring til sagerne og den akutte efterforskning i anledning af fundene på deres adresse. De vil således begge høre nærmere fra politiet i anledning af sagerne, når efterforskningen i disse er afsluttet.
Social dumping-aktion – Roskilde / Køge / Solrød Strand
Udlændingeafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi foretog i samarbejde med både SKAT og Arbejdstilsynet en kontrol af arbejdspladser inden for bygge- og autobranchen i den hensigt at kontrollere eventuel udenlandsk arbejdskraft.
I alt tre arbejdspladser fik et besøg af myndighederne, der fra morgenstunden startede på en byggeplads i den centrale del af Roskilde by. Her blev 10 arbejdstagere fra Polen og Rumænien truffet, men politiet fandt ikke grundlag for at foretage sig yderligere.
I forbindelse med denne kontrolindsats dukkede pludselig tre mænd på 31, 41 og 46 år fra Ishøj op i en bil med tilkoblet trailer, uden at mændene kunne redegøre for, hvad de skulle på byggepladsen. Mændene blev kontrolleret af politiet, der ikke fandt grundlag for at foretage videre over for disse tre mænd.
Næste kontrollerede arbejdsplads var produktionsvirksomhed i den nordlige del af Køge by, hvor politiet kontrollerede 10 polske medarbejdere. Heller ikke på denne virksomhed fandt politiet grundlag for at foretage sig yderligere.
Sidste kontrollerede arbejdsplads var inden for byggebranchen på en adresse i Solrød Strand. Her traf politiet tre udenlandske medarbejdere fra Polen og Rumænien, men også disse havde orden i papirerne.
Kontrolaktionen er et led i forskellige myndigheders indsats mod social dumping i Danmark, hvor arbejdspladser inden for forskellige brancher bliver kontrolleret inden for de deltagende myndigheders egne fagområder for at kontrollere, hvorvidt der foregår bl.a. ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft.
Kørsel i frakendelsestiden – Holbækmotorvejen, Roskilde / Skovbrynet, Jyderup – Holbæk
Kl. 09.40 standsede færdselspolitiet en varebil, der blev ført i vestlig retning på Holbækmotorvejen ved afkørslen til Lindenborgvej, Roskilde. Bag rattet i varebilen sad en 26-årig mand fra Ballerup, som i forvejen var frakendt kørekortet og derfor ikke måtte være fører af varebilen, som tilhørte et transportfirma.
Den 26-årige blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden og afhørt til sagen. Han ville herefter få tilkaldt en anden varebil fra firmaet, så godset kunne blive omlæsset, når han nu ikke måtte føre varebilen.
Efterfølgende sigtede færdselspolitiet transportfirmaet som ejer af varebilen for at have overladt føringen af køretøjet til den 26-årige, som ikke lovligt kunne være fører af køretøjet.
Kl. ca. 10.30 opdagede samme færdselspatrulje, at samme varebil kørte rundt på Skovbrynet i Jyderup. Varebilen blev igen standset med henblik på rutinemæssig kontrol af føreren, som viste sig at være den 26-årige, der igen sad bag rattet i varebilen.
Færdselspolitiet sigtede ham igen for kørsel i frakendelsestiden, ligesom varebilens ejer også igen blev sigtet for overlade føringen til den 26-årige.
Den 26-årige blev naturligt vejledt om, at han kunne risikere at miste et køretøj, hvis han igen i nærmestes fremtid blev afsløret som fører af et køretøj, som han selv var ejer af.
Både den 26-årige og transportfirmaet som ejer var varebilen kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod dem skal afgøres.
Kanonslag ramte pige – Ahorn Alle, Ringsted
Kl. 14.12 fik politiet en anmeldelse fra pårørende til en 13-årige pige fra Ringsted, idet hun kort forinden var blevet ramt af fragmenter fra et henkastet kanonslag ved en busholdeplads ved en skole på Ahorn Alle.
Politiet kørte til stedet og fik kontakt til den 13-årige og hendes pårørende, der påviste brandmærke i hendes jakke efter kanonslaget. Endvidere var hun blevet ramt i ansigtet af fragmenter fra kanonslaget, som en nærmere beskrevet ung mand havde kastet.
Den udpegede mistænkte traf politiet i området, hvorefter politiet foretog anholdelse af en 17-årig ung mand fra Ringsted som mistænkt for at have kastet kanonslaget.
Den 13-årige blev med hjælp fra de pårørende sendt på skadestuen til undersøgelse for eventuelle skader som følge af det henkastede kanonslag, som var landet i en gruppe af personer, der stod afventende ved et busstoppested.
De sociale myndigheder samt forældrene til den 17-årige blev underrettet om anholdelsen af ham, så alle kunne være til stede ved afhøringen, hvor den 17-årige blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at have forvoldt nærliggende fare for andres liv ved at have kastet kanonslaget henimod den 13-årige, så hun blev ramt af fragmenter fra den.
Den 17-årige blev løsladt efter afhøring til sagen og vil senere få sin sag behandlet i ungdomskriminalitetsnævnet.
Brand i biler – Holbækvej, Undløse, Tølløse – Holbæk
Kl. 18.06 fik politiet anmeldelse om, at der var brand i et køretøj på en parkeringsplads. Brandvæsnet var sendt til stedet, hvor politiet efterfølgende kunne konstatere, at hele to personbiler var skadet som følge af ildløs. Ingen var kommet til skade ved branden, hvis årsagen politiet nu skal undersøge nærmere. Umiddelbart var der ikke nogen naturlig forklaring på brandens opståen, men bilejerne og eventuelle vidner skal afhøres i anledning af bilbrandene.
Narkokørsel uden førerret mv. – Karlemosevej, Køge
Kl. 00.15 anholdt og sigtede politiet en 24-årig mand fra Køge for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en bil, som han i øvrigt ikke måtte være fører af, fordi han ikke havde nogen førerret.
Han deltog i en narkometertest, der gav udslag for påvirkning af cannabis, og ved visitationen af ham i forbindelse med anholdelsen fandt politiet ham i besiddelse af et gram hash, som blev beslaglagt som bevis i sagen og med henblik på senere destruktion.
Efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer løslod politiet den 24-årige, der var blevet afhørt til de tre overtrædelser af lovgivningen og derfor vil høre nærmere fra politiet.