BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Socialjurist/socialrådgiver med juridisk flair til Familieafdelingen 37 timer om ugen (Barselsvikar)
Motiveres du af at styrke den juridiske praksis i sagsbehandlernes arbejde i almindelighed og i forhold til barnets lov i særdeleshed?
Trives du med, at sikre professionel klagebehandling og læring i afdelingen ud fra devisen ”Klager er guld”?
Er du parat til at udarbejde børne- og ungeudvalgsoplæg og sikre det konstruktive møde mellem jura socialfaglig praksis?
Kan du svare ja til ovenstående spørgsmål, er du formentlig vores nye barselsvikar for vores socialjurist eller erfaren socialrådgiver med rutine i at udarbejde Børn-og ungeudvalgsoplæg
De sidste 6 måneder har vi med succes implementeret en juristfunktion i Familieafdelingen. Det har vist sig, at der er et stort behov for juridisk viden. Vores jurist skal på barsel og har skabt et flot fundament for at en anden kan gå ind i opgaven. Vi ved, at det kan være vanskeligt at rekruttere jurister med kendskab til børne- og ungeområdet. Derfor vil en erfaren socialrådgiver med solid erfaring i at udarbejde Børne- og ungeudvalgsoplæg også være kvalificeret til stillingen, da vi har brug for en medarbejder, som i høj grad mestrer denne disciplin, som udgør 75 % af arbejdsområdet, i perioder 100 %.
Om opgaven:
- Du udarbejder indstillinger til børn og ungeudvalget. Du samarbejder tæt med medarbejdere fra administrationen og jura (Højprioriteret opgave.)
- Du behandler borgerklager, samt udarbejder redegørelser.
- Du indgår i socialfaglig/juridisk sparring med sagsbehandlere og ledere i juridiske spørgsmål, for derigennem at kvalificere kollegaers kompetencer til at kunne træffe fagligt stærke og juridisk korrekte afgørelser.
- Du formidler nyeste lovgivning og principafgørelser om socialområdet til myndighedsafdelingen.
- Du varetager området i forhold til sager vedrørende mellemkommunal refusion.
Andre opgaver vil komme til, i takt med at virkeligheden former sig foran os og vi inddrager dine unikke kompetencer og erfaring.
Hvem er vi:
Først og fremmest er vi en afdeling i rivende udvikling, hvor vi er glade for hinanden, vores kolleger i andre afdelinger, vores job med en stærk tro på fremtiden. Der er stor motivation for at vi i fællesskab kan skabe en moderne Familieafdeling. I Familieafdelingen har vi de seneste år arbejdet sammen med social- og boligstyrelsens Task Force og vi har pr. 1.1.24 iværksat en 5-årig udviklingsplan. Det har øget kvaliteten i sagsbehandlingen og vi er godt på vej.
Familieafdelingen består af Modtageteamet, Børneteamet, Ungeteamet, Specialteamet, Intern Støtte- og Behandler Team og døgninstitutionen Nordstjernen. Vi er pt 80 medarbejdere i afdelingen. Ledelsesteamet består af to myndighedsledere og to tilbudsledere samt en afdelingsleder, der brænder for at lykkes med kerneopgaven sammen med medarbejderne. Der er optimisme og tro på fremtiden i afdelingen.
Du vil referere til afdelingslederen i Familieafdelingen og får et tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam.
Om dig
Dine værdier er funderet i en transparent, uhøjtidelig inddragende og tilgængelig tilgang til rollen som jurist/juridisk konsulent. Det er vigtigt for os, at du har mod på at implementere og forankre processer og arbejdsgange, der skal understøtte en stabil og produktiv drift.
Herudover lægger vi vægt på at du:
- har ordentlighed, uhøjtidelighed, humor, samarbejdsfokus og empati som en vigtig del af dit værdisæt
- kan være en synlig og nærværende.
- kan understøtte medarbejderne med fokus på kerneopgaven og borgeren i centrum i tråd med den faglige retning
- kan bevare ro i en hverdag med komplekse sagsforløb.
- Kan trives i en funktion, hvor du både arbejder selvstændigt og koordinerer tæt med ledelsesteamet.
Vi tilbyder:
Et spændende job med variation og en unik mulighed for at understøtte engagerede medarbejdere i vores kerneopgave. Vi har trivsel og arbejdsmiljø højt på dagsordenen og arbejder målrettet med styrket faglighed og prioriterer derfor rum til gensidig sparring og vidensdeling i et tæt samarbejde med andre afdelinger i kommunen og samarbejdspartnere. I Center for Børn, Unge og Familier har vi et målrettet fokus på, at lykkes tværfagligt og det kommer vi til at ligge mange kræfter i de kommende år.
Vores arbejdsplads er et hyggeligt center i overskuelige rammer, hvor vi kender hinanden på tværs af enheder. Arbejdspladsen ligger i Nykøbing Sjælland en times kørsel fra København. Det er også muligt at komme hertil fra Nordsjælland med en færgeforbindelse fra Hundested. Vi tilbyder mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde.
Det praktiske:
- Stillingen er til besættelse den 1. august 2024 eller snarest derefter
- Løn- og ansættelse forhandles individuelt ud fra dit fagorganisatoriske tilhørsforhold
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.
- Ansøgningsfrist er tirsdag den 18. juni 2024 og der indkaldes løbende.
- Samtaler forventes afholdt senest onsdag den 26. juni 2024.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til afdelingsleder, Steen Bager på telefon 24 64 33 19 eller jurist, Sabrina Blom på telefon 5966 6577.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6056168