BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger 2 nye kollegaer, 37 timer ugentlig eller deltid.
Du har nu mulighed for at blive en del af en PPR afdeling med højt til loftet, stor selvstændighed i arbejdet og gode muligheder for faglig udvikling.
Hos os har du mulighed for at kvalificere din psykologfaglighed på mange forskellige områder. Da arbejdet er meget varieret og stiller krav om at kunne bruge sin faglighed på forskellige måder, er det en rigtig god mulighed for at få opgraderet din faglige habitus.
Vi sætter fleksibilitet og trivsel højt, så du vil opleve en rar kollegagruppe som har omsorg for hinanden og hvor den psykologiske tryghed er på plads.
Vi bestræber os på at imødekomme dine interesser, så der udover PPR`s kerneopgaver også er mulighed for at tilgodese individuelle interesseområder.
Vi er en afdeling med 18 medarbejdere. Vi er 2 medarbejdere i administrationen, 4 tale-høre konsulenter, 3 ressourcekonsulenter, 9 psykologer samt PPR leder.
PPR er en afdeling i Center for Børn, Unge og Familier som har base i Nykøbing Sj. Det er et center, som har til opgave at sikre helhed og sammenhæng omkring arbejdet med kommunes børn, unge og familier. Udover PPR består Centret af afdelingerne: Dagtilbud og børnesundhed, Skoler, Familieafdelingen, Læring Uddannelse og Pædagogik, STU, Musikskolen og Ung i Odsherred.
Du vil få opgaver forskellige steder i kommunen og der vil være god mulighed for at nyde de smukke omgivelser i Odsherreds forrygende natur, når du kører omkring. Kommunen strækker sig langt geografisk fra Sjællands Oddes flotte kyststrækning til Veddinges bukkende bakker.
Vi søger dig der har engagement og lyst til at arbejde med pædagogisk psykologi. Vi har fokus på, at være tæt på praksis med understøttelse af lærerteams og konsultative processer. Derudover skal du selvfølgelig udarbejde PPV èr og lave henvisninger til børnepsykiatrisk udredning. Har du mod på at uddanne dig i Stime forløb som er lettere behandlingsforløb for unge, er der også mulighed for at varetage dette.
Vi søger en kollega som
- Er cand. psych eller cand. pæd. psych,
- Har interesse for pædagogisk psykologi
- Har viden om PPR´s kerneopgaver
- Trives i frie rammer og er i stand til selv at tilrettelægge egne arbejdsopgaver
- Kan bidrage med engagement, faglighed, fleksibilitet og humor.
- Er du nyuddannet tilbyder vi faglig sparring, mentorordning og aftale om autorisation.
Vi tilbyder:
- Et fagligt inspirerende arbejdsmiljø
- Engagerede og dedikerede kolleger
- Spændende og forskelligartede arbejdsopgaver
- Stor frihed til at tilrettelægge dine arbejdsopgaver
- Mulighed for deltagelse i udviklingsarbejde
- Mulighed for hjemmearbejdsdage
Er din nysgerrighed blevet vakt? Så har du mulighed for at komme til åbent hus d. 6. juni, hvor du kan hilse på nogle af os og få en fornemmelse af jobbet og kollegaerne. Du er også velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak til psykolog og TR, Anne Marie Janus Jensen tlf. 61132304 eller leder af PPR Lene Johansson tlf. 20677282.
Kørekort og egen bil er en forudsætning. Kørsel i arbejdstiden refunderes efter gældende takster. Løn efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelse indhentes børneattest.
Ansøgningsfrist d.17. juni kl.12.00, klokken 12. Der vil være ansættelsessamtaler d.19.juni 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061235