Bliv Sundhedsrådgiver i Odsherred Kommune og skab bedre sundhed for borgerne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at højne sundheden hos Odsherred borgere og brænder du for at arbejde i det sundhedsfremmende og forebyggende felt - med mestring af kronisk sygdom og fremme af borgernes mentale, fysiske og sociale sundhed. Så er vi en engageret enhed, der lige står og mangler dig som Sundhedsrådgiver til Sundhedsrådgivningen i Odsherred Kommune.

Om Sundhedsrådgivningen

Sundhedsrådgivningen er en af 5 enheder i Sundhedsafdelingen der er organiseret i fagcenter Omsorg og Sundhed. De andre enheder er Træning og rehabilitering, Service og ejendomsdrift, Sundhedskoordinering & udvikling og Forebyggelsesenheden. Sundhedsafdelingen varetager samlet set opgaver indenfor folkesundhed og sundhedstilbud fx forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom, forebyggende hjemmebesøg, vejledning og udredning ift. inkontinens, kompressionsbehandling, træning og genoptræning, hjerneskadekoordinering, projektledelse og politisk betjening.

Enhederne i Sundhedsafdelingen har et tæt samarbejde, hvor videndeling, erfaringsudveksling, sparring, fleksibilitet og arbejdsglæde er vigtige værdier, og vi lægger vægt på, at relationen til borgerne er imødekommende, anerkendende og inddragende.

Sundhedsrådgivningen består af 8 Sundhedsfaglige kollegaer, som er uddannet fysioterapeut, klinisk diætist og sygeplejerske, og varetager sundhedsindsatser til borgeren, der har eller er i risiko for at udvikle hjerte- kar sygdomme, diabetes 2, KOL, kræft, kroniske rygsmerter, rygestop og brobygning til foreningslivet.

Yderligere er teamet leverandør af en række indsatser for borgere tilknyttet arbejdsmarkedsområdet, herunder træning, mestringsforløb til borgere med angst, depression, stress og smerteproblematik og indsatser til borgere med hjernerystelse.

Dine primære ansvarsområder og opgaver:

Arbejdsopgaverne knytter sig til indsatserne i enheden, og du skal derfor have interesse for at bidrage både til sundhedsindsatser i henhold til Sundhedslovens §119 og indsatser for borgere henvist fra arbejdsmarkedsområdet.

I det daglige varetager du;

  • Afholdelse af afklarende og individuelle samtaler med borgere
  • Planlægning og afholdelse af gruppeforløb for borgere fx i henhold til mestring af sygdom og job
  • Undervisning af borgere i henhold til Sundhedsfaglige temaer – fx fysisk aktivitet, energiforvaltning
  • Søvnindsats til unge – En ny indsats under udvikling og afprøvning
  • Brobygning til foreningslivet og samtaler herom med borgere
  • Sparring med kollegaer, sagsbehandlerne i jobcentret og øvrige samarbejdspartnere
  • Ajourføring af faglige anbefalinger og bidrager til at sikre, at indsatsen på området følger disse
  • Evaluering og registreringspraksis, som sikrer at indsatserne i enheden løbende monitoreres

Dine konkrete arbejdsopgaver defineres af din erfaring og kompetencer i kombination med teamets øvrige sundhedsfaglige kompetencer.

I tråd med andre kommuner er vi i fuld gang med at implementere Sundhedsstyrelsens Kvalitetsstandarder ”Forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”. Det vil derfor også få betydning for den fremtidige opgaveløsning.

Hvad forventer vi af dig?

At du har lyst til at bidrage til og engagere dig i den forebyggende og tværfaglige forebyggelsesindsats i Odsherred Kommune. Derudover har vi følgende forventninger til din kompetenceprofil:

  • Sundhedsfaglig uddannelse (fysioterapeut/ergoterapeut/sygeplejerske) evt. suppleret med efter/videreuddannelse
  • Bred viden og interesse for forebyggelse og sundhedsfremme
  • Erfaring med varetagelse af Sundhedsindsatser i henhold til Sundhedsloven §119 og evt. Jobrehabiliteringsindsatser
  • Erfaring med sundhedsrådgivning/vejledning individuelt og på gruppebasis - og gerne med afklarende samtaler
  • Viden om sundhedspædagogiske principper
  • Viden om mental sundhed, mestring af kronisk sygdom og gerne søvn
  • Stærke relationskompetencer
  • God til at arbejde struktureret med høj grad af selvstændighed
  • Fortrolig og kompetent bruger af IT og gerne med kendskab til CURA
  • Lyst til at indgå i en relativt nyetableret enhed og bidrage til at teamet i samspil lykkes med opgaverne internt og på tværs af organisationen
  • En god kollega, der er med til at skabe trivsel og arbejdsglæde

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt og alsidigt arbejde i et visionært team
  • En variereret arbejdsdag med tværfagligt samarbejde og dygtige engagerede kolleger
  • En arbejdsplads med en bred vifte af sundhedstilbud til borgere i alderen fra 18 år og opad
  • Et arbejde, hvor du har stor frihed til at bringe din faglighed i spil

Det faglige niveau i Sundhedsafdelingen er højt, omgangstonen er uformel og arbejdsopgaverne løses ofte i tæt samarbejde med de øvrige kollegaer i huset, ledere og samarbejdspartnere.

Vi er ambitiøse og hverdagen kan indimellem være hektisk. Det er imidlertid vigtigt for os, at der er plads til vidensdeling, samt faglig og personlig udvikling. Det er også vigtigt for os, at der er plads til gode grin og omgangsformen er åben, glad, imødekommende, humoristisk og positiv.

Odsherred Kommune, er en kommune, hvor Sundhedsprofilen viser, at en stor andel af borgerne har sundhedsudfordringer og især i forhold til den mentale sundhed. Kommunens Sundhedspolitik ”Sammen om Sundhed – Odsherred i bevægelse”, er ambitiøs og sætter retningen for sundhedsarbejdet i kommunen.

Læs mere om Sundhedscentrets tilbud på Odsherred kommune/sundhedscenter Odsherred og Odsherred Kommunes Sundhedspolitik ”Sammen om Sundhed – Odsherred i bevægelse” HER

Praktiske oplysninger

Er stillingen lige dig, så send os din ansøgning hurtigst muligt, men senest den 13. august 2024 - kl. 12.00.

Den første samtalerunde afvikles den 21. august og anden samtalerunde den 27. august. Reserver derfor gerne allerede nu datoerne i din kalender.

Du får reference til Teamleder for Sundhedsrådgivningen Christina Olofsson Sørensen. Din daglige arbejdsplads er primært på Sundhedscentret i Nykøbing Sj. – men der kan forekomme opgaver på andre matrikler i forbindelse med afvikling af forløb, undervisning m.m.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men det endelige timetal kan forhandles.

Løn i henhold til gældende overenskomst mellem KL og relevant overenskomst.

Ansættelse ønskes hurtigst muligt eller pr. 1. oktober 2024.

Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til teamleder Christina Olofsson Sørensen på tlf. 23 47 39 89 eller på mail: chmso@odsherred.dk Pga. af ferie først fra d. 31. juli.

https://odsherred.dk/ kan du finde yderligere information om Odsherred Kommune.

Jobansøgning sker via hjemmesiden.

Vil du gerne bidrage til at skabe Danmarks bedste Sundhedsrådgivning – så glæder vi os til at høre lige præcis fra dig - Så tøv ikke med at ringe eller sende din ansøgning afsted!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odsherred Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081975

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet