Børne- og Ungerådgiver til Ungeteamet i Familieafdelingen: Skab udvikling og ambitioner med fokus på inddragelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børne og ungerådgiver til Ungeteamet i Familieafdelingen

  • Motiveres du af at skabe nyt?
  • Motiveres du af udvikling?
  • Motiveres du af faglige ambitioner?
  • Kan du arbejde i makkerskaber?
  • Er børne- og ungeinddragelse alfa og omega i din praksis?

Så er du formentlig vores nye kollega i Ungeteamet.

Hvem er vi:

Myndighed består af 29 børne- og ungerådgivere fordelt således:

Modtagelse – 7 børne- og ungerådgivere med sagsbehandling centreret omkring screeninger og dagvagt.

Børneteam – 9 børne- og ungerådgivere med sagsbehandling af sager på børn i alderen 0 – 12 år centreret omkring afdækning, børnefaglig undersøgelse, barnets plan og løbende opfølgning.

Ungeteam – 9 børne- og ungerådgivere af sager på unge i alderen 13 – 23 år centreret omkring afdækning, børnefaglig og ungefaglig undersøgelse, unge plan og løbende opfølgning.

Specialteam – 4 børne- og ungerådgivere med sagsbehandling centreret omkring handicaprelaterede ydelser.

Derudover består Familieafdelingen af vores Internt støtte- og behandlerteam (familiebehandlere og kontaktpersoner), familieplejekonsulenter, eget børne- og ungehjem, en socialfaglig koordinator, en jurist og administrativt personale. Vi er organiseret i Center for Børn, Unge og Familier sammen med Børnesundhed, dagtilbud, skoler, SSP m.fl.

Vi er en afdeling, hvor vi er glade for hinanden, vores kollegaer i andre afdelinger og vores job. Vi skal trives i vores opgaveløsning, og tillid og psykologisk tryghed vægtes højt.

Vores arbejdsplads er et hyggeligt center i overskuelige rammer, hvor vi kender hinanden på tværs af enheder. Arbejdspladsen ligger i Nykøbing Sjælland, en times kørsel fra København. Det er også muligt at komme hertil fra Nordsjælland med en færgeforbindelse fra Hundested.

Om opgaven:

Sammen med dine kollegaer modtager du børn og unge i alderen 13-22 år og deres forældre, når sagen er blevet screenet i Modtagelsen jf. barnets lov og arbejder videre med den viden vi allerede har i sagen.

Sammen med dine kolleger:

  • Deltager du i underretningsmøder
  • Afholder du samtaler med unge og forældre
  • Afklarer du den unges behov eller udarbejder børnefaglige eller ungefaglige undersøgelser
  • Iværksætter du foranstaltninger
  • Fastsætter du mål med inddragelse af den unge
  • Udarbejder du barnets plan med inddragelse af den unge
  • Vurderer du behov for opfølgning
  • Er du mødeleder på opfølgende netværksmøder
  • Fører du det personrettede tilsyn i forhold til anbragte unge
  • Udarbejder du løbende skriftlige, faglige vurderinger
  • Dokumenterer du inddragelsen af den unge
  • Indstiller du til ungestøtte
  • Forbereder du sagen til overdragelse til voksenområdet
  • Arbejder du i makkerskab med en eller flere kolleger

Hvem er du:

Du er uddannet socialrådgiver/socialformidler

Du trives med at være i en afdeling under opbygning, hvor der er plads til forbedring

Du arbejder systematisk

Du kender til ICS-metoden

Du ser en stor værdi i at barnet/den unges inddrages i egen sag

Du kan lide en afvekslende hverdag og trives, når der er nok at lave

Du er en holdspiller og ser værdi i samarbejde og tværfaglige løsninger

Du inddrager naturligt familien, øvrigt netværk og civilsamfundet, når der skal findes løsninger

Du har et godt humør, er imødekommende og har et positivt menneskesyn

Det vil være en fordel, at du har en bred viden og erfaring inden for det børnesociale område. Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring fra myndighedsområdet og trives med en høj grad af selvstændighed i din opgaveløsning.

Vi tilbyder:

En ambitiøs arbejdsplads med højt til loftet

En transparent, inddragende og tilgængelig ledelsesstil

Målrettet kompetenceudvikling med eksterne undervisere – særligt i forhold til Barnets lov

En udpræget pioner- og udviklingskultur

Gode kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen

En introduktionsplan og periode understøttet af faglig koordinator

Faglig sparring i teamet og med teamleder

En travl og spændende hverdag

Mulighed for fleksible arbejdstider – herunder 4 dages arbejdsuge

Mulighed for hjemmearbejde

Ekstern supervision

Gode lønforhold – løntrin 37 for nyuddannede

Det praktiske:

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2024

Fast stilling på 37 t./ugen

Løn- og ansættelse forhandles individuelt ud fra dit fagorganisatoriske tilhørsforhold

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse

Ansøgningsfrist onsdag den 14. august 2024.

Samtaler forventes afholdt slut august 2024.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til teamleder Marianne Vestergaard Poulsen på telefon 59 66 65 37

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odsherred Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084099

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet