Ejendomsservicetekniker til Etablissementspartnerelement på Kongsøre

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du hænderne skruet godt på, med teknisk snilde og stort servicegen, samtidig med at du til tider kan sidde foran en computerskærm? Vil du være en del af en større udvikling i Forsvaret inden for etablissementsdrift og Facility management?

Så har vi lige nu et fast job på 37 timer, hvor du kan være med til at påvirke udviklingen, og hvor du får mulighed for at gøre en forskel for soldaterne, såvel selvstændigt som i samarbejde med engagerede kollegaer.

Om os

Forsvarsministeriets ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet.
Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet.
Vi sikrer varme og vand, udfører bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer, mindre opgaver ude på arealerne, flytter rundt på inventaret, opstillinger ved arrangementsstøtte, rengøring og meget, meget mere.

Mange af opgaverne løses af vores 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb, til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold.

Om stillingen

Du bliver en af Ejendomsstyrelsens lokale repræsentanter og kontaktperson til brugerne. Du opbygger et indgående lokalkendskab til etablissementet, der gør at du kan yde en optimal ejendomsservice.

Dine primære opgaver er, at assistere i drift og vedligeholdelse af bygninger, tekniske installationer, grønne områder og arealer.

Dine konkrete opgaver omfatter blandt andet:
• Udføre opgaver af praktisk karakter vedrørende bygningsservice.
• Simpelt vedligehold af bygninger og tekniske installationer
• Opfølgning på fejl, mangler og klager
• Affaldshåndtering, indendørs og udendørs opgaver
• Mindre flytteopgaver, opstilling til arrangementer i mødefaciliteter
• Driftsopgaver ude på arealet bl.a. grønne områder
• Ad hoc opgaver
• Assistere øvrige kolleger når der mangler en hånd.

Du gennemfører varemodtagelse og kontrollerer udførelsen af bestilte drifts- og vedligeholdelsesopgaver.

Du gennemfører tilsyn med leverandørernes udførte arbejder og deltager i tilsyn, inspektioner og kvalitetssikring.

Du skal være indstillet på, at opgaverne kan være meget forskelligartede og afvige fra ovenstående, du vil arbejde både på Kongsøre og i Sjællands Odden.

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet ejendomsservicetekniker eller at du har erfaring med lignende opgaver fra en tidligere stilling. Har du erfaring inden for vedligehold af bygninger og tekniske installationer.

Du er vant til at bruge forskellige IT-værktøjer, som mailsystemer med videre. Du formulerer dig godt på dansk både i skrift og tale. Du er udadvendt, har et godt humør og en god situationsfornemmelse.

Du er først og fremmest en god kollega, som værdsætter et godt samarbejde med dine kolleger og bidrager til fællesskabet.
Du arbejder på egen hånd og har et stort servicegen. Derudover er du initiativrig, tager ansvar for opgaverne og går gerne en ekstra mil for at finde løsningen på et problem.

Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort B.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale mellem Rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Morten Effersøe på telefon 5086 5812.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Katharina Hammer telefon 7281 9151.

Ansøgningsfristen er den 6. december 2023. Der afholdes løbende samtaler.
Ansættelse hurtigst muligt efter aftale.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odsherred Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Kongsøre, Grønlandsvej , 4500 Nykøbing Sj

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942815

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet