Er du vores nye kommunikationskollega?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du journalistisk uddannet med erfaring indenfor kulturområdet, og er du ved at boble over af gode ideer til, hvordan et levende kulturhus skal kommunikere med sine brugere, så er det måske dig, vi leder efter til et barselsvikariat.

BOK – bibliotek, borgerservice og kulturhuse er en central aktør i Odsherreds kulturliv. Vi gaber over syv store og små biblioteksfilialer, et kunstgalleri, to spillesteder, borgerservice, lokalarkiv og meget mere, og vi rækker ud til en lang række samarbejdspartnere i Odsherreds kulturliv.

Vi leder efter en hurtig og kreativt skrivende kollega, som kan inspirere og hjælpe os i vores hverdag, hvor der er rigtig meget der skal kommunikeres ud til vores mange brugere.

Stillingen

Du bliver en del af et godt og mangefacetteret fællesskab med 37 gode og engagerede kolleger, som værdsætter høj faglighed og trives med en stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen. BOK har også tilknyttet en stor gruppe frivillige, som er en vigtig del af vores hverdag og drift.

Vores arbejdsopgaver spænder vidt, fra kulturarrangementer over biblioteksdrift til borgerservice, og du skal være vores alle sammens kommunikationsmedarbejder.

Du skal blandt andet:

  • Skrive pressemeddelelser og sikre omtale i store som små medier
  • Skrive eksterne nyhedsbreve
  • Sikre liv og dialog på de sociale medier
  • Udvikle og drifte vores hjemmeside
  • Producere flyers og tekster til infoboards
  • Kvalitetssikre den eksterne kommunikation

Herudover skal du have mod på at bemande en vagt i biblioteket et par gange om måneden. Det er her vi møder borgerne og hjælper med stort og småt.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er journalistisk uddannet (eller vant til at skrive både godt og hurtigt) meget gerne med erfaring indenfor kulturområdet
  • Har erfaring med digital kommunikation
  • Er kreativ og bobler af nye ideer, som du ikke kan lade være med at dele med os
  • Er klar til også at løse de mere rutineprægede driftsopgaver, som også vil være en del af din hverdag
  • Kan håndtere en til tider hektisk hverdag, hvor tingene går stærkt
  • Meget gerne har erfaring med at arbejde i grafiske programmer

Stillingen er et barselsvikariat med ønsket start 1. marts. Du bliver en del af kulturgruppen på biblioteket i Nykøbing Sjælland, hvor du deler kontor med fem kolleger. Du skal arbejde 37 timer om ugen – med fleksible mødetidspunkter. Løn ifølge overenskomst. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24.1. og 25.1. Forventet opstart 1.3.24

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odsherred Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963382

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet