BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde i det sundhedsfremmende og forebyggende felt - med fokus på forebyggende hjemmebesøg. Så er vi en engageret enhed, der lige står og mangler dig!
Om Sundhedsafdelingen
De forebyggende hjemmebesøg er organisatorisk placeret i Sundhedsafdelingen under fagcenter Omsorg og Sundhed, og er bygget op omkring 5 enheder; Sundhedsrådgivningen, Træning og rehabilitering, Service og ejendomsdrift, Sundhedskoordinering & udvikling og Forbyggelsesenheden, som de forebyggende hjemmebesøg er en del af sammen med Kompression- og Inkontinensklinikken, samt specialiseret voksentandpleje. Samlet set arbejdes der med folkesundhed og sundhedstilbud fx Livsstil- og Kronikerforløb, Jobrehabiliteringsindsatser, Genoptræning, Hjerneskadekoordinering, projektledelse og politisk betjening.
Afdelingen består af sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, klinikassistent, servicepersonale og medarbejdere med akademisk uddannelsesbaggrund/efteruddannelse.
Afdelingen har et tæt samarbejde, hvor videndeling, erfaringsudveksling, sparring, fleksibilitet og arbejdsglæde er vigtige værdier, og vi lægger vægt på, at relationen til borgerne er imødekommende, anerkendende og inddragende.
De forebyggende hjemmebesøg
De forebyggende hjemmebesøg varetages i henhold til Serviceloven §79a og Sundhedsstyrelsen anbefalinger herfor.
De foregår i borgeren eget hjem, og har udgangspunkt i en åben situationsbestemt dialog og vejledning i forhold til borgerens aktuelle sundhedsudfordringer, livssituation, tanker og ønsker for fremtiden, og en helhedsvurdering af borgeren. Samtalen har til formål at give borgeren mulighed for at reflektere over hverdagen, med de glæder og udfordringer den byder på, samt hjælp til at få styrket handlekompetencer og finde egne holdbare løsninger.
Du skal i det daglige;
- Udføre forebyggende samtaler i borgerens eget hjem
- I den forebyggende samtale varetage støtte, vejledning, rådgivning af borgeren i relation til borgerens aktuelle livssituation og sundhedsudfordringer.
- tilrettelægge og gennemføre forebyggende hjemmebesøg til borgere fra 65 år
- Udføre forebyggende hjemmebesøg til borgere fra 65 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne.
- Udføre sorgbesøg til borgere, som har mistet deres ægtefælle/livsledsager
- Indgå i samspil med foreningslivet, som tilbyder en række tilbud til de ældre borgere i kommunen
- Medvirke til evaluering og udvikling af den forebyggende indsats
- Dokumentation og afrapportering
- indgå i tværfaglige indsatser i samarbejde med øvrige aktører på sundhedsområdet
Hvad forventer vi af dig?
- Bred klinisk erfaring og specifik viden om gerontologi og geriatri
- Bred viden om sundhedsfremme og forebyggelse
- Praktisk erfaring med sundhedsformidling og viden om Sundhedspædagogiske principper
- Erfaring med tværfagligt samarbejde
- Stærke relationskompetencer
- Erfaring med og er tryg ved at udføre opgaver alene i borgerens eget hjem
- God til at lytte, reflektere og formidle.
- God til at skabe kontakt til den enkelte borger.
- Sundhedsfaglig mellemlang videregående/bachelor uddannelse (fx sygeplejerske, ergoterapeut) evt. med efteruddannelse indenfor sundhedspædagogik/Sundhedsfremme
- Lyst til at indgå i tæt samspil i en lille enhed og bidrage til at enheden lykkes med opgaverne
- Idérig og har mod på at være med til at finde nye løsninger - og til at skabe mere sundhed i Odsherred.
- En god kollega, der er med til at skabe trivsel og arbejdsglæde, og som løfter det fælles ansvar og opgaver i en travl hverdag
- Engageret, empatisk og motiverende – med let til smil og humor, og et glimt i øjet
- Fortrolig og kompetent bruger af IT og gerne med kendskab til CURA
- God til at arbejde struktureret med høj grad af selvstændighed, ansvar og tværfagligt
Sundhedsprofilen i Odsherred kommune viser en stor andel af borgere med udfordringer i forhold til den mentale sundhed, og det er en af hovedfokusområderne i Odsherred kommune nyligt godkendte Sundhedspolitik ”Sammen om Sundhed – Odsherred i bevægelse”, som i årene frem sætter retningen for sundhedsarbejdet i kommunen. Sundhedspolitikken kan derfor også sætte sit præg på fokusområder i de forebyggende hjemmebesøg – hvor vi i den kommende tid har fokus på ældre indtagelse af alkohol.
Vi tilbyder
- Et selvstændigt og alsidigt arbejde i en visionær sundhedsafdeling
- En variereret arbejdsdag med tværfagligt samarbejde og dygtige engagerede kolleger
- En arbejdsplads med en bred vifte af sundhedstilbud til borgere i alle aldersgrupper
- Et arbejde, hvor du har stor frihed til at bringe din faglighed i spil
Det faglige niveau i Sundhedsafdelingen er højt, omgangstonen er uformel og arbejdsopgaverne løses ofte i tæt samarbejde med de øvrige kollegaer i huset, ledere og samarbejdspartnere.
Vi er ambitiøse og hverdagen kan indimellem være hektisk. Det er imidlertid vigtigt for os, at der er plads til vidensdeling, samt faglig og personlig udvikling. Det er også vigtigt for os, at der er plads til gode grin og omgangsformen er åben, glad, imødekommende, humoristisk og positiv.
Praktiske forhold
Stillingen er på 32-37 timer ugentligt, og du har reference til Leder af Sundhedsafdelingen, Helle Oldrup Jensen.
Enheden har kontor på Sundhedscentret i Nykøbing Sj., men opgaverne varetages i borgerens eget hjem.
Er stillingen lige dig, så send os din ansøgning hurtigst muligt, men senest den 12. februar 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller pr. 1. april 2024 og løn i henhold til gældende overenskomst mellem KL og gældende overenskomst.
Læs mere om Sundhedsafdelingens tilbud på Odsherred kommune/sundhedscenter Odsherred og Odsherred kommunes Sundhedspolitik ”Sammen om Sundhed – Odsherred i bevægelse” HER
Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til Afdelingsleder Helle Oldrup Jensen på tlf. 22 70 08 19 (også udenfor alm. Arbejdstid), på mail: heoje@odsherred.dk
Er din interesse for forebyggende hjemmebesøg blevet vakt – så glæder vi os til at høre fra dig. Så tøv ikke med at ringe til os eller sende din ansøgning afsted!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976143