Handicaphjælpere søges til kvinde i 50’erne med ALS – Nørre Asmindrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE:  4572 Nørre Asmindrup
Søg jobbet: Ansøg her

LIDT OM BORGER:
Vi søger handicaphjælpere til en kvinde i 50’erne, der bor sammen med sin mand i et lille hus på landet.

Kvinden har diagnosen ALS, er lam og kan ikke tale. Borger har tracheostomi og er tilkoblet hjemme-respirator.

Vi tilbyder et lærerigt og udfordrende arbejde i et privat hjem, der er indrettet til opgaven. Jobbet byder på faglige udfordringer inden for relationsdannelse, samspil mellem dig, borger og ægtefælle, samarbejde med kolleger samt respiratoriske kompetencer.

  • Har du lyst til at uddanne dig / efteruddanne dig indenfor det respiratoriske område eller dygtiggøre dig i den personlige pleje?
  • Vil du være med til at gøre en vigtig og højt værdsat forskel for et andet menneske?

Vi tilbyder kompetencegivende opkvalificering efter individuelt tilpasset oplæringsplan, og ser frem til at behandle din ansøgning.

JOBBESKRIVELSE:
Arbejdsopgaverne består i at sikre lægeordineret respiratorisk behandling, pleje og overvågning 24 timer i døgnet alle ugens dage.
Der er tale om følgende vagter fordelt på alle ugedage:

  • 08:00 – 20:00 – respiratorisk overvågning med mindre plejeopgaver
  • 20:00 – 08:00 – respiratorisk overvågning med mindre plejeopgaver
  • Delvist længerevarende vagter fokuseret på plejen. Her indgår indgift af sondeernæring, toiletbesøg, hygiejne, rengøring o.m.a.

Vi søger til alle tre vagtlag og altså både til respiratorisk overvågning og til plejen. Du kan vælge kun at arbejde dag eller nat – eller du kan vælge en kombination af begge dele. Den ugentlige arbejdstid kan spænde fra 1-3 vagter om ugen, afhængigt af vagtlængde, og dit individuelle ønske om timetal.

Er man respiratorisk ansvarlig deltager man også som 2. hjælper i flere plejeopgaver. Borger kommunikerer ved hjælp af en staveplade og pictogrammer.

Du behøver ikke have prøvet det før, men nysgerrighed omkring området er et stort plus. Vi tilbyder grundig oplæring fra erfarne kolleger efter principperne for ”Struktureret sidemandsoplæring i hjemmet”, udarbejdet af RespirationsCenter Øst på Rigshospitalet Glostrup. Du bliver efterfølgende certificeret efter evaluering på Respirationscenteret. Under din oplæring kan du løbende fastholde kontakten med borger og afstemme. Du vil derfor have et grundigt kendskab til borgerens behov, før du starter med selvstændige vagter efter gennemført certificering, men der vil også efterfølgende være guidning indtil du har oparbejdet gode rutiner og sikkerhed i opgaverne.

Opgaverne består således enten i at være respiratorisk eller plejeansvarlig. Plejeopgaverne varetages således af teamet og koordineres af konsulenten for teamet imellem jer i fast vagtrul. I vil altid være 2 hjælpere på vagt i dagtimerne. Der er som beskrevet mulighed for blandede vagter af hhv. pleje og respiratorisk karakter, men alle starter med at blive certificeret. Vagtrullet tilgodeser langsigtet planlægning af arbejdsliv, fritid og fleksible muligheder for vagtbytte.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibilitet og løsningsorientering
  • Tåler katte
  • Mødestabilitet
  • Humoristisk sans
  • Empatiske evner

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Fuldtids- og deltidsstillinger tilbydes efter aftale
  • Sidste frist for ansøgning: 22.06.2023
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 136,06 kr. eller 138,37 kr. ved minimum tre års anciennitet.*
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
*Fra 01.01.2009

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her

Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Anders Agensø på mail: anders@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71999783 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200206

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odsherred Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Handicapformidlingen Vildbjerg, Bredgade, 7480 Vildbjerg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://handicapformidlingen.dk/handicaphjaelper-soeges-til-kvinde-i-50erne-med-als-noerre-asmindrup/

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5809186

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet