Projektleder/Konsulent til Sundhedskoordinering og Udviklingsenhed hos Odsherred Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du en skarp konsulent og har flair for projekter, brænder du for tværgående samarbejde og vil du bidrage til at få sundheden frem i Odsherred Kommune? Så er det måske dig vi står og mangler til en midlertidig stilling i Sundhedsafdelingen, Odsherred Kommune.

Sundhedsafdelingen er organiseret i funktionsområder, der arbejder for det fælles mål at højne borgernes sundhed og trivsel.

De fleste enheder varetager en række borgerrettede sundheds- og træningstilbud. Som projektleder/konsulent bliver du tilknyttet Sundhedskoordinering og udviklingsenhed bestående af i alt fire medarbejdere med forskellige faglige (akademiske) baggrunde, der arbejder med udviklings- og projektledelsesopgaver indenfor sundhedsfremme og forebyggelse.

Sundhedskoordinering og udviklingsenheden har en bred opgave portofølge og i den kommende tid skal der arbejdes med at implementere søvnforløb, den vægtneutrale tilgang, røgfri udearealer, interventioner i Lokalsamfundene for at få flere børn til at bevæge sig, styrket brug af digital træning og rehabilitering, implementering af PRO-data, strategisk samarbejde med DGI mv.

Yderligere drives en række strategiske partnerskaber og forskningsprojekter, som har fokus på børn og unges sundhed, og der arbejdes med at udmønte den nyligt godkendte Ensomhedsstrategi og kommunens sundhedspolitik ”Sammen om Sundhed – Odsherred i Bevægelse”.

Det faglige niveau er højt, omgangstonen er uformel og arbejdsopgaverne løses ofte i tæt samarbejde med de øvrige kollegaer i huset, ledere på alle niveauer og medarbejdere i resten af centeret og organisationen.

Arbejdsopgaver:

Dine primære arbejdsopgaver vil være udvikling og projektopgaver i forhold til:

  • Udvikling og udmøntning af indsatser i relation til kommunens Sundhedspolitik, Ensomhedsstrategi, ældrepolitik mv.
  • Udvikling og implementering af sundhedstilbud og forebyggelsesindsatser
  • Indsatser i relation til projekter vi deltager i - fx Partnerskabsprojektet ’Lokalsamfund i bevægelse’
  • Understøttelse af den faglige udvikling og ledelse
  • Styrket brug af sundhedsdata og ledelsesinformation
  • Ad hoc-opgaver, analyser, formidling mv.

Den endelige sammensætning af arbejdsopgaver vil afhænge af dine kvalifikationer og erfaringer.

Vi forestiller os at du har:

  • Erfaring som projektleder/konsulent gerne indenfor sundhedsområdet i en kommune
  • Sundhedsfaglig eller samfundsvidenskabelig uddannelse
  • Erfaring med udvikling og implementering af indsatser i relation til mental sundhed, ensomhed, fællesskaber – gerne i en kommunal kontekst.
  • Erfaring med samarbejde med civilsamfunds aktører og brænder herfor
  • Gerne erfaring med formidling og skarp kommunikation
  • Viden om eller interesse for sundhedsfremme og forebyggelse

Derudover er du:

  • Analytisk stærk og god til at bevare overblikket
  • En stærk kommunikator
  • God til tværfagligt samarbejde
  • Omstillingsparat og ser muligheder frem for begrænsninger
  • En god kollega med let til smil og humor, der er med til at skabe trivsel og arbejdsglæde, og er med til at løfte ansvar og opgaver i en travl hverdag

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men det endelige timetal kan forhandles. Stillingen er midlertidig og løber frem til 1. april 2025, eventuelt med mulighed for forlængelse. Din daglige arbejdsplads er på Sundhedscenter Odsherred i Nykøbing Sj. Der er mulighed for hjemmearbejde.

Om Sundhedscentret i Odsherred

Afdelingen for sundhed holder til i et skønt og stort sundhedscenter, og rummer en række regionale, kommunale og private tilbud til borgerne.

Læs evt. mere om Sundhedscentrets tilbud på www.sundhedscenterodsherred.dk

Er stillingen noget for dig, så send os din ansøgning senest den 14. august 2024. Første ansættelsessamtale afholdes den 19. august og 2. samtale den 27. august 2024.

Løn i henhold til gældende overenskomst mellem KL og gældende overenskomst.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odsherred Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085927

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet