Psykolig/ressourcekonsulent søges til PPR i Odsherred Kommune - Faglig udvikling i varierede rammer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

PPR i Odsherred Kommune søger psykolog/ressourcekonsulent.

Vi søger en ny kollega til et vikariat 37 timer ugentligt med mulighed for nedsat tid.

Du har nu mulighed for at prøve kræfter med arbejdet i en velfungerende PPR i en afgrænset periode med mulighed for forlængelse.

Vi er en PPR afdeling med højt til loftet, fleksibilitet, stor selvstændighed i arbejdet og gode muligheder for faglig udvikling.

Hos os har du mulighed for at kvalificere din psykologfaglighed på mange forskellige områder. Da arbejdet er meget varieret og stiller krav om at kunne bruge sin faglighed på forskellige måder, er det en rigtig god mulighed for at få opgraderet din faglige habitus.

Vi sætter fleksibilitet og trivsel højt, så du vil opleve en rar kollega gruppe som har omsorg for hinanden og hvor den psykologiske tryghed er på plads.

Vi bestræber os på at imødekomme dine interesser, så der udover PPR`s kerneopgaver også er mulighed for at tilgodese individuelle interesseområder.

Vi er en afdeling med 19 medarbejdere. Vi er 2 medarbejdere i administrationen, 4 tale-høre konsulenter, 3 ressourcekonsulenter, 9 psykologer samt PPR leder.

PPR er en afdeling i Center for Børn, Unge og Familier som har base i Nykøbing Sj. Det er et center, som har til opgave at sikre helhed og sammenhæng omkring arbejdet med kommunes børn, unge og familier. Udover PPR består Centret af afdelingerne: Dagtilbud og børnesundhed, Skoler, Familieafdelingen, Læring Uddannelse og Pædagogik, STU, Musikskolen og Ung i Odsherred.

Du vil få opgaver forskellige steder i kommunen og der vil være god mulighed for at nyde de smukke omgivelser i Odsherreds forrygende natur, når du kører omkring. Kommunen strækker sig langt geografisk fra Sjællands Oddes flotte kyststrækning til Veddinges bukkende bakker.

Vi søger dig der har engagement og lyst til at arbejde med pædagogisk psykologi. Vi har fokus på at være tæt på praksis med understøttelse af lærerteams og konsultative processer. Derudover skal du selvfølgelig udarbejde PPV’er og lave henvisninger til børnepsykiatrisk udredning.

Vi søger en kollega som

  • Er cand. psych, cand. pæd. psych eller cand.pæd.pæd.psych.,

  • Har interesse for pædagogisk psykologi

  • Har viden om PPR´s kerneopgaver

  • Trives i frie rammer og er i stand til selv at tilrettelægge egne arbejdsopgaver

  • Kan bidrage med engagement, faglighed, fleksibilitet og humor.

  • Er du nyuddannet tilbyder vi faglig sparring, mentorordning og aftale om autorisation.

Vi tilbyder:  

  • Et fagligt inspirerende arbejdsmiljø

  • Engagerede og dedikerede kolleger 

  • Spændende og forskelligartede arbejdsopgaver

  • Stor frihed til at tilrettelægge dine arbejdsopgaver

  • Mulighed for deltagelse i udviklingsarbejde

  • Mulighed for hjemmearbejdsdage

Er din nysgerrighed blevet vakt? Giv os et kald og hør nærmere. Du er også velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak med psykolog og TR, Anne Marie Janus Jensen tlf. 61132304 eller leder af PPR Lene Johansson tlf. 20677282.

Kørekort og egen bil er en forudsætning. Kørsel i arbejdstiden refunderes efter gældende takster.

Løn efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelse indhentes børneattest.

Ansøgningsfrist d.12. september 2024 kl.12. Der vil løbende afholdes samtaler.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odsherred Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101139

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet