BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du som en af os, der har det svært ved at finde frem til, hvilket speciale du brænder allermest for?
JA så er almen praksis det speciale du har ledt efter.
Her skal vi være up to date på det hele. Så har du mod på at være en ørn til en helt masse så send din ansøgning til os.
Nærklinikken i Nykøbing Sj er en af fire Nærklinikker i Region Sjælland. Vi har samme ledelse og samarbejder på tværs om bl.a. instrukser, arbejdsgange og kvalitetssikring. De øvrige klinikker ligger i Kalundborg, Stege og Nakskov og har eget personale.
Der venter dig mange spændende opgaver
Et spændende job, hvor du kommer til at arbejde selvstændigt i konsultationer.
I klinikken møder der gerne 1-2 læger dagligt, 1 sygeplejerske, 1 sekretær og praksismanageren.
Dine kommende opgaver kan være
-
Kronikerkontroller, bl.pr, ekg lungefunktioner, sårpleje og meget mere
-
Administrative- og udviklingsopgaver indenfor sygeplejen i almen praksis
-
Telefonvisitation
I Nykøbing Sj har vi en bragende god arbejdsplads, med plads til grin blandt kolleger.
Vi arbejder med åben dør politik og hjælper hinanden.
Her har du mulighed for efteruddannelse på regionens mange kurser.
Vores forventninger til dig
Vi forventer du er uddannet sygeplejerske, og du må gerne have lidt forskellig erfaring bag dig, hvis du da ikke allerede er en garvet konsultation sygeplejerske.
Vi vægter – at du er nysgerrig og ønsker at lære og udvikle dig i praksis arbejdet.
At du kan indgå konstruktivt og respektfuldt i teamet i klinikken.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men kan godt være et andet timetal hvis det ønskes.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende regional overenskomst.
Stillingen ønskes besat 1/11-2023
Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen og det primære arbejdssted er:
Nærklinik Nykøbing Sj
Sygehusvej 5, stuen
4500 Nykøbing Sj
Vil du gøre karriere hos os
Ansøgningsfristen er d. 20. september 2023. Samtaler afvikles løbende i Nærklinik Nykøbing Sj
Hvis du bliver indkaldt til samtale vil vi bede dig eftersende dine eksamens- og uddannelsesbeviser.
Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen og om de muligheder, der ligger i jobbet, så kontakt
-
Sundhedsfaglig leder af nærklinikkerne, Birgitte Larnkjær
Mail: blaj@regionsjaelland.dk.
Telefon: 29464523. -
Praksismanager Trine Billeschou Andersen
Mail: trinand@regionsjaelland.dk
Tlf. 20525742
Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen varetager de sundhedsopgaver som ligger før og efter sygehusdelen.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.
Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.
Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Du kan læse mere om strategien Region Sjælland - For borgerne og ”Sundhedsaftalen”, som danner grundlaget for vores vision.
Du kan også se vores organisationsdiagram.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Sjælland, Alleen 15, 4180 Sorø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/jobside?hr=show-job/37419&linkref=29182&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5903075