BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Rusmiddelteamet er Odsherred kommunes tilbud til borgere, i alderen 12 - 99 år, med stof- og/eller alkoholmisbrug.
Vi er et ambulant tilbud, og teamet består af 10 erfarne og engagerede medarbejdere.
Teamet tilbyder medicinsk behandling, individuelle samtaleforløb, netværkssamtaler, NADA, og efterbehandling og social netværksdannelse i værestedet Vendepunktet.
Stillingen er en nyoprettet stilling i det sundhedsfaglige team, som ud over den vi ønsker at ansætte, består af en kollega på fuld tid og en kollega på deltid.
Stillingen er på 37 timer om ugen, og arbejdstiden er som udgangspunkt mandag til fredag i dag-tiden. Dog skal man være indstillet på, at der i perioder kan forekomme forskudte vagter frem til kl 20.00 for at imødegå behov i borgergruppen.
Stillingen består dels af deciderede sundhedsfaglige opgaver omhandlende medicindispensering og administration, samarbejde med teamets tilknyttede læger, afrusningsforløb, sundhedssamtaler, og følgeskab af borgerne til ekstern behandling m.m,
OG dels af socialfaglige behandlingsforløb med de af teamets borgere, der enten har en psykiatrisk grundlidelse, er så belastede af deres rusmiddelbrug, eller har så komplekse problemstillinger, eller har så svingende motivation, at de primært har behov for et støttende, omsorgsgivende behandlingsforløb.
Det er derfor en stilling, der både kræver, at du er dygtig indenfor det sundhedsfaglige felt, og derudover har en solid interesse i at have støttende og udviklende samtaleforløb med nogle af teamets mest udsatte borgere.
Det er derfor særligt vigtigt, at du har kendskab til psykisk sårbarhed, er rummelig, god til at relationsopbygge og god til at være vedholdende i din kontakt med borgerne.
Behandlingsarbejdet foregår i et tæt samarbejde mellem teamets andre behandlere, teamets læger, og det øvrige sundhedsfaglige team – og ikke mindst, forskellige relevante samarbejdspartnere.
Da borgernes problemstillinger ofte er komplekse, fordre arbejdet en god faglig og personlig ballast, et favnende sind og et rummeligt hjerte, og ikke mindst troen på, at man som medarbejder kan være med til at gøre en forskel.
Vi regner med:
At du er uddannet som Sygeplejerske eller Social- og sundhedsassistent – og gerne med en terapeutisk efteruddannelse.
At du har en bred livs- og arbejdserfaring.
At du har solid erfaring fra relevante områder som fx psykiatri, addiktiv medicin og somatik.
At du trives med, at dine arbejdsdage er vidt forskellige og ofte uforudsigelige, og der derfor kræves stor omstillingsparthed.
At du er energisk, engageret og god til at finde alternative tilgange til den vigtige relations opbygning.
At du har situationsfornemmelse og har en ydmyg tilgang til andre mennesker og deres netværk.
At du tænker helhedsorienteret og tværgående i opgaveløsningen.
At du er god til at finde veje ind i et godt og konstruktivt samarbejde, både internt og eksternt.
At du kan arbejde selvstændigt og er god til at strukturere din tid.
At du kan håndtere, og se værdien i god dokumentation.
At du har kørekort.
Til gengæld for alt dette får du:
Mulighed for et meningsfuldt arbejde med god mulighed for helhedsorienteret at støtte borgerne videre i deres proces.
Kvalificeret faglig sparring med et yderst velfungerende team.
Kollegaer hvis hjerter banker for at give målgruppen en god hjælp videre.
Kollegaer som har en høj og bred faglighed, og som finder det vigtigt at vedligeholde denne.
Kollegaer som er kreative og ydmyge i deres tilgange til andre mennesker.
Kollegaer, som har det både sjovt og arbejdsomt sammen.
Løbende efteruddannelse og ekstern supervision.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at ringe til Afdelingsleder Lone Naundrup Nielsen på 20 18 06 42.
Ansøgningsfrist søndag d. 19.11.23 kl 20.00.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler torsdag 23.11.23.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftaler med de faglige organisationer.
Forventet ansættelsesstart hurtigst muligt, men senest 01.01.2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5935095