Teamkoordinator til det socialpsykiatriske botilbud Grønnehaven Nykøbing Sjælland.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Teamkoordinator til det socialpsykiatriske botilbud Grønnehaven i Nykøbing Sjælland

Er du velfunderet i socialpædagogisk faglighed, samarbejder du ud fra et anerkendende perspektiv, har du organisatorisk tæft og kan du planlægge arbejdstid, så er du måske den nye teamkoordinator på Grønnehaven.

Vi ønsker en kollega, der deltager i arbejdet på gulvet, varetager planlægningsopgaver og løbende sparrer pædagogiske problemstillinger med teamleder og personale.

En kollega der gerne går forrest for at finde de gode løsninger i vores bestræbelser på at løse vores kerneopgave til gavn for borgere og medarbejdere.

Ved nytår skiftede Odsherred Kommune til EG Optima til planlægning af tjenester og indberetning af løn osv. Så det er en fordel men ikke en betingelse, hvis du har erfaring med EG Optima. Du vil få grundig oplæring.

Løbende arbejdsopgaver i samarbejde med teamleder:

  • Planlægning af tjenestetidsplan.
  • Sikre dækning og planlægning af tjenester ved afvigelser: ferie, kurser, afspadsering, sygdom, omlagt tjeneste m.m.
  • Vikardækning.
  • Udarbejde introplaner til nye medarbejdere og følge introforløbene.
  • Have overblik over de daglige arbejdsopgaver og resurser.
  • Deltage i forsat implementering af EG Optima.
  • Planlægning af personalemøder, supervision, kurser osv.

Lidt om Grønnehaven:

Grønnehaven er et specialiseret socialpsykiatrisk botilbud efter servicelovens § 108 med plads til 14 voksne borgere med psykiatriske problemstillinger. Vi planlægger udvidelse med fire nye boliger.
For en del af beboerne gælder det, at misbrug også er en udfordring. Fokus i samarbejdet med beboerne er, at skabe relationer, rammer og struktur der muliggør, at den enkelte får et hjem, der opleves som ens eget.

Vi har fået tildelt puljemidler til et 3-årigt kompetenceudviklingsforløb der skal styrke en recovery og rehabiliterende tilgang til beboerne.

Personalegruppen består af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, omsorgsmedhjælpere, håndværkere og en sygeplejerske.

Ønskede kompetencer

  • Du har flair for IT
  • Du arbejder systematisk, har et godt overblik og trives med at organisere.
  • Du har viden om ydelser efter sundhedsloven og gerne erfaring fra samarbejde med sundhedsfagligt personale
  • Har erfaring med kommunale myndighedsafdelinger.
  • Du tør træffe beslutninger.
  • Du har kendskab til overenskomster, vilkår for lokalaftaler, arbejdsmiljølov osv.

Hvis du ikke umiddelbart opfylder alle de ønsker, vi har til dine kompetencer, så søg stillingen alligevel. Fortæl i ansøgningen hvorfor, du gerne vil have stillingen og hvad vi kan forvente, hvis vi ansætter dig.

Du kan få yderligere oplysninger hos Teamleder Søren Johansen på telefon 22 78 9951 i tidsrummet 9.00.-16.00.

Antal vakante stillinger: 1.

Stillingen er på 37 timer ugentligt og forventes afviklet i tidsrummet kl. 07.00 – 17.00 i hverdagene.

Løn efter gældende overenskomst.

Stillingen forventes besat 1. juni 2024.

Ansættelsessamtaler gennemføres torsdag 25.04.2024.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Odsherred Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6021572

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet