BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Rusmiddelteamet er Odsherred kommunes tilbud til borgere med stof og/eller alkoholmisbrug.
Teamet er et ambulant tilbud, der består af 11 erfarne og engagerede medarbejdere, hvoraf de to er ungebehandlere. Desværre har den ene valgt at søge nye udfordringer, så nu leder vi efter en ny medarbejder, der brænder for at hjælpe unge med rusmiddeludfordringer.
Stillingen er på 37 timer om ugen, og arbejdstiden ligger mandag til fredag i tidsrummet 8 - 17. Dog kan der i perioder forekomme forskudte vagter frem til klokken 20, alt efter behovet i ungegruppen.
Ungegruppen er mellem 12 – 25 år. Mange af de unge har, ud over rusmiddelproblemer, ofte også massive sociale og/eller psykiske problemer, og ofte også psykiatriske lidelser, der ikke nødvendigvis er afdækkede.
Rusmiddelteamets ungebehandling er velfungerende, og hviler på en god faglig ballast, der blandt andet er udviklet efter deltagelse i Socialministeriets projekt Ung Rusmidler. Der er opbygget et godt og tæt samarbejde med kommunens andre ungeaktører, og der er stort fokus på løbende at vedligeholde dette.
Ungebehandleren skal stå for:
- Individuelle behandlingsforløb med de unge
- Inddragelse af den unges familie og netværk
- Fremskudt behandling på uddannelsesinstitutioner
- Oplysning om unge og rusmidler til samarbejdspartnere, pårørende og i relevante ungemiljøer
- Gruppebehandling, når og hvis der opstår behov for dette i ungegruppen
- Tæt samarbejde med andre aktører inden for ungeområdet.
Stillingen fordrer en bred vifte af kompetencer, da man både skal være god til at møde de unge i øjenhøjde, og samtidig kunne bære en behandlerolle overfor unge, der ofte er ustabile og hvis problemer ofte er komplekse.
Vi søger en kollega, der med sin attitude og umiddelbarhed har en god og uformel tilgang til de unge, men som også er i stand til at arbejde målrettet med at hjælpe de unge videre.
Læs job og kompetanceprofil her.
Vi regner med:
At du er uddannet inden for det social- eller sundhedsfaglige felt – helst med en terapeutisk efteruddannelse
At du har en bred livs- og arbejdserfaring, og at du har god viden inden for relevante områder som blandt andet børn, unge, rusmidler og psykiatri
At du har stor interesse for, hvad der rører sig i af nyt i ungemiljøet
At du er energisk, humoristisk og god til at finde alternative tilgange til de unge
At du har situationsfornemmelse og har en ydmyg tilgang til de unge, deres netværk, og til vores samarbejdspartnere
At du er god til at finde veje ind i et godt og konstruktivt samarbejde
At du har mod på at opsøge og formidle
At du kan arbejde selvstændigt og er god til at strukturere din tid.
At du også kan håndtere og se værdien i god dokumentation
At du har kørekort
Til gengæld for alt dette får du:
Sparring med nogle garvede og engagerede kollegaer
Kollegaer hvis hjerter banker for at give målgruppen en god hjælp videre
Kollegaer som har en høj og bred faglighed, og som er kreative og ydmyge i deres tilgange til andre mennesker
Kollegaer, som har det sjovt og arbejdsomt sammen, og som brænder for udvikling af praksis
Løbende efteruddannelse og ekstern supervision
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at ringe til Afdelingsleder Lone Naundrup Nielsen på 2018 0642, eller se mere på www.odsherred.dk/rusmiddelteamet.
Ansøgninger modtages kun via link til ansøgning.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftaler med de faglige organisationer. Der vil blive indhentet udvidet straffeattest og børneattest.
Odsherred kommune er røgfri arbejdsplads pr. 01.01.2021.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler tirsdag d. 27.08.24.
Forventet ansættelsesstart snarest muligt, men senest den 01.10 2024.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Odsherred Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Odsherred Kommune, Nyvej, 4573 Højby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089797